Mødedato: 27.05.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Udledning af skybrudsvand i Stadsgraven
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen om projektet om at udlede af skybrudsvand i Stadsgraven.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen om udledning af skybrudsvand i Stadsgraven, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Christianshavns Lokaludvalg skrev til Teknik- og Miljøforvaltningen om, hvordan et projekt i kommunens skybrudsplan om udledning af regnvand til Stadsgraven kan påvirke Stadsgraven. Forvaltningen skrev tilbage til lokaludvalgsformanden:
"Tak for dit brev af 4. maj 2015 til Teknik- og Miljøforvaltningen med Søgruppens kommentarer til forslaget om at udlede skybrudsvand i Stadsgraven med henblik på at øge gennemstrømningen.
Den præcise størrelse af den udledte vandmængde til Stadsgraven kendes ikke på nuværende tidspunkt, og vil først blive beregnet i forbindelse med projektering af de enkelte projekter. Stadsgraven vil også modtage regnvand fra området omkring Njalsgade, men begge projekter vil have udledningspunkt i det sydligste bassin mellem Torvegade og Langebro.
Selv med en meget stor udledning af regnvand på for eksempel 10.000 m3 til Stadsgraven vil vandstanden kun stige cirka 9 cm i det sydligste bassin, som langsomt vil forplante sig til det store bassin mellem Torvegade og Refshalevej, hvorved den samlede forøgelse vil blive cirka 3 cm.
Vandstandsændringer i denne størrelsesorden i de pågældende bassiner, vil ikke udgøre en oversvømmelsesrisiko. I det videre arbejde med projekteringen vil der blive taget hensyn til, at løsningen ikke må øge risikoen for oversvømmelse langs Stadsgraven.
Det er korrekt, at ferskvand lægger sig oven på saltvand og derved kan bidrage til iltsvind i vandområder med et lavt vandskifte. I Stadsgraven sker det til tider allerede i dag. Sandsynligheden for at den lille forøgelse af et i forvejen tykt lag af ferskvand vil medføre en forværring af iltforholdene, vurderes dog at være lav. Dertil skal bemærkes den positive effekt, som tilledningen af regnvandet, har på det øgede vandskifte.
Forvaltningen vil vende tilbage, når de endelige vandmængder foreligger, så dialogen med Lokaludvalget kan fortsætte.
Med venlig hilsen
Jakob Møller Nielsen
Serviceområdechef"

Løsning
Arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen har drøftet sagen og foreslår følgende henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen:
"Ifølge skybrudsplanerne skal der ved skybrud ledes overfladevand fra Amager ud i den sydlige Stadsgrav i hjørnet ved Christmas Møllers Plads, Ved Stadsgraven og Torvegade.
I Christianshavns Lokaludvalg er vi bekymrede for, hvad der kan ske med vandet i Stadsgraven, når det sker. Dyrelivet er meget afhængig af rent og iltrigt vand.
Når overfladevand og regnvand udledes i Stadsgraven, flyder ferskvandet ovenpå saltvandet og lukker for ilttilførsel, og det fører til iltsvind, alger, sygdom og døde dyr. Det kræver vandgennemstrømning. Overfladevand er desuden meget beskidt, og skærpede EU-krav kræver grundig rensning af overfladevand, før det føres ud i åer, hav og søer. Læs her: http://dknyt.dk/sider/artikel.php?id=23039#.VVNzsTdptVR.
Det mangeårige problem med manglende vandcirkulation i Ydre og Indre Stadsgrav er endnu ikke løst. Bl.a. er det lovet, at propellen fra Ydre Stadsgrav til Indre Stadsgrav ved Forlandet skal renses 1-2 gange om måneden, men det sker ikke altid i dag. Så når der ledes mere regnvand til Stadsgraven, kan problemerne vokse.
Et eksempel: I 2011 steg vandstanden i Stadsgraven 30 cm på en time !!! Og kun efter telefonisk henvendelse fra det lokale netværk Søgruppen blev udledning fra gaderne til Stadsgraven stoppet.
Vi beder om at forvaltningen beskriver, hvordan det kan undgås, at vandet i Stadsgraven forurenes eller at der sker iltsvind.
Især Søgruppen har en masse viden og erfaringer fra de sidste ca. 10 år, og de vil gerne være forvaltningen behjælpelig med yderligere information om den nuværende vandkvalitetssituation i Stadsgraven.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand

Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet henvendelsen, sender sekretariatet den til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte henvendelsen til Teknik- og Miljøforvaltningen om udledning af skybrudsvand i Stadsgraven, der fremgår af løsningsafsnittet.