Mødedato: 27.04.2022, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Forberedelse af besøg af teknik- og miljøborgmesteren

Christianshavns Lokaludvalg skal udpege en ad hoc-gruppe, som forbereder et møde mellem teknik- og miljøborgmesteren og lokaludvalget, der holdes den 23. november 2022.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg udpeger medlemmer til en ad hoc-arbejdsgruppe, som forbereder mødet mellem lokaludvalget og teknik- og miljøborgmesteren, der holdes den 23. november 2022 kl. 17-18.

Problemstilling

Den 6. april 2022 skrev teknik- og miljøborgmesterens sekretariat til alle lokaludvalg, at datoer og tider for borgmesterens besøg i lokaludvalgene nu er fastlagt. 

På grund af borgmesterens pressede kalender og efterårets begrænset lysforhold, har borgmestersekretariatet delt besøgene op i 2 timers og 1 times varighed.

De 2-timers besøg vil ligge fra august til medio oktober. Ved disse besøg er der lagt op til en cykel/gåtur. 

Ved 1-times besøgene vil borgmesteren komme ud og besøge lokaludvalgene til en snak om, hvad der sker i lokalområdet.

Dem, som får et 2-timers besøg i efteråret 2022, vil til foråret 2023 få et 1-times besøg. Og dem, som fik et 1-times besøg i efteråret 2022, vil få et 2-timers besøg i sensommeren 2023.

Af planen, som lokaludvalgene har fået, fremgår det, at borgmesteren besøger Christianshavns Lokaludvalg den 23. november 2022 kl. 17-18.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget nedsætter en ad hoc-arbejdsgruppe, som forbereder mødet med teknik- og miljøborgmesteren.

Økonomi

Eventuelle udgifter i forbindelse med mødet betales af sekretariatets budget.

Videre proces

Se ovenfor.

I lokaludvalgsmødet den 26. oktober 2022 orienterer ad hoc-arbejdsgruppen om dagsordenen for mødet med borgmesteren.

Beslutning

 

  1. Lokaludvalget udpegede Erik Rasmussen, Preben Møller Whitt, Gert Vincent, Frode Neergaard og Jane Lytthans til en arbejdsgruppe, som forbereder mødet mellem lokaludvalget og teknik- og miljøborgmesteren den 23. november 2022 kl. 17-18. Erik Rasmussen indkalder arbejdsgruppen.
Til top