Mødedato: 27.04.2022, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

De faste arbejdsgrupper under lokaludvalget

Se alle bilag

Christianshavns Lokaludvalg skal tage en orientering om status på lokaludvalgets faste arbejdsgrupper, der er nævnt i lokaludvalgets hidtidige forretningsorden, til efterretning.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringen om status på lokaludvalgets faste arbejdsgrupper, der er nævnt i lokaludvalgets hidtidige forretningsorden, til efterretning. Se løsningsafsnittet.

  2. at medlemmerne af Christianshavns Lokaludvalg tilkendegiver, hvilken af de nævnte arbejdsgrupper de med i.

Problemstilling

I mødet den 30. marts 2022 blev der ikke udpeget tovholdere for lokaludvalgets faste arbejdsgrupper, der er nævnt i lokaludvalgets hidtidige forretningsorden:

  • Byplan, Trafik og Havn
  • Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
  • Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg.

Lokaludvalget besluttede, at Forretningsudvalget skal indkalde de nævnte arbejdsgrupper til møde inden lokaludvalgets møde den 27. april 2022 med henblik på at drøfte dels arbejdsgruppernes virke og dels tovholder for arbejdsgrupperne.

Møder med arbejdsgrupperne

Møderne blev holdt den 19. og 20. april 2022 med udgangspunkt i følgende forslag fra formanden til drøftelse: 

  1. De nuværende tre store arbejdsgrupper, Byplan, Kultur, Sundhed ændres til mindre emnearbejdsgrupper, og tovholderne skal ikke længere være med i Forretningsudvalget. Det skyldes den manglende interesse for at være tovholder og samtidig at være med i Forretningsudvalget.

  2. Forretningsudvalget ændres til at bestå af formand, næstformand og 2. næstformand (Nyvalg).

Forslag til arbejdsgrupper:

Byplan og Lokalplaner  Ny

Trafik NY

Havn  NY

Kultur   NY

Idræt  NY

Skole Børn og Unge  NY

Sociale Forhold    NY

Sundhed og Omsorg  NY

Løsning

Formanden drøftede ovenstående oplæg med de tre arbejdsgrupper.. Alle tre arbejdsgrupper støttede forslaget om, at tovholderne for arbejdsgrupperne ikke længere skal være medlem af Forretningsudvalget. De støttede ligeledes forslaget om, at Forretningsudvalget ændres til at bestå af formand, næstformand og 2. næstformand.

Derudover anbefaler alle tre arbejdsgrupper, at de fortsætter som hidtil:

  • Byplan, Trafik og Havn: Arbejdsgruppen har i øjeblikket ingen tovholder. I perioden frem til sommerferien indkalder sekretariatet arbejdsgruppen til møder.

  • Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge: Marianne Olsen indkalder arbejdsgruppen til møder og Henrik Vilsbøll refererer møderne. Ordningen evalueres efter sommerferien.

  • Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg: Poul Brorson er tovholder for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen aftaler, hvem der refererer arbejdsgruppens møder.

Se i øvrigt referaterne af møderne i bilaget.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog orienteringen om status på lokaludvalgets faste arbejdsgrupper, der er nævnt i lokaludvalgets hidtidige forretningsorden, til efterretning. 

  2. Deltagerne i de forskellige arbejdsgrupper blev noteret.
Til top