Mødedato: 27.04.2016, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Drøftelse af ny arkitekturpolitik

Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte Københavns Kommunes arkitekturpolitik.

Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter Københavns Kommunes arkitekturpolitik.

Problemstilling

Den 8. april 2016 inviterede stadsarkitekten bl.a. Christianshavns Lokaludvalg til et møde den 19. maj 2016, hvor en ny arkitekturpolitik i Københavns Kommune skal drøftes Den nye arkitekturpolitik vil sætte retning og rammer for de kommende års udvikling af byens fysiske miljø.

Lokaludvalgsmedlem Tage Henningsen foreslår, at mødet om ny arkitekturpolitik også kommer til at handle om "Byens homogenitet".  Han skriver:

"Min plan er, at bede Københavns Kommune om at "Byens homogenitet" kommer på dagsorden 19 maj,  så vi kan finde på bedre løsninger. jeg overvejer at vedlægge vort løsningsforslag sammen med ønsket om, at "Byens homogenitet" kommer på dagsordenen 19. maj. 

Problemer:
Vor smukke by er på grund af et voksende antal af malplacerede højhuse ved at miste sit særpræg. Det sker desværre også i mindre byer. Hvis det fortsætter, bliver det landets og århundredes største kulturkatastrofe, fordi man i flere hundrede år fremover ikke kan fravælge, men leve med disse visuelt meget dominerende misfostre.
 
Løsningsforslag:
Vedlagte teoretiske skitse dokumenterer, at der er helt andre og bedre bebyggelsesmuligheder af Postgrunden. Ordet "Teoretisk" betyder, at vore skitser ikke har haft mulighed for at indpasse de forskellige bygherreønsker."

Postgrunden, som Tage Henningsen nævner, er grunden ved Bernstorffsgade og Carsten Niebuhrs Gade i Vesterbro Lokaludvalgs område, som Postterminalen ligger på. Her har grundejerne ønske om at bygge et nyt bykvarter med ca. 150.000 m2 nyt serviceerhverv som f.eks. domiciler, hoteller og butikker evt. med en andel boliger. Bebyggelsen forventes at tilpasse sig den omkringliggende bebyggelse samtidig med at der skabes mulighed for højhuse, der kan gå op til en højde over 100 m. Økonomiforvaltningen havde i perioden 9. januar-27. februar 2016 en forudgående høring om Postgrundens anvendelse.   

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter kommunens arkitekturpolitik.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

BILAG

1. Postgrunden - forudgående offentlighed (Ikke på papir): http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/postgrunden-forudg-ende-offentlighed

 

2. indstillingen til Teknik- og Miljøudvalget 8. marts 2016: "Drøftelse af ny arkitekturpolitik for Københavns Kommune": https://www.kk.dk/indhold/teknik-og-milj%C3%B8udvalgets-m%C3%B8demateriale/08032016/edoc-agenda/a8b763a0-e0f2-4dd3-a3ff-d235819d4778/6203f56b-401b-4f72-8afa-7ac7b4fd6fb5

3. Den gældende arkitekturpolitik (ikke på papir): http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/694_q7n9dsehOS.pdf

Beslutning

Lokaludvalget drøftede Københavns Kommunes arkitekturpolitik. Der  var følgende bemærkninger:

  • Højhuse er et problem.
  • København skal ikke være en metropol. Høje bygninger er ikke et særkende for København.
  • Bebyggelsesprocenten på Postgrunden bør være lavere.
  • På mødet om arkitekturpolitik, som lokaludvalgene er inviteret til, bør man stille spørgsmål om praksis for dispensation fra lokalplaner og kommuneplanen.
  • Udgangspunktet må være, at nybyggeri er bæredygtigt og sundt.
  • Byg tæt på grunde, der er stationsnære, men ikke højt.
  • Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havnen bør komme med et bud på arkitekturpolitik for Christianshavn.

 

Til top