Mødedato: 27.04.2016, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Meddelelser

Beslutning

Lokaludvalgsseminar den 16. april 2016
Ruth Plovgaard oplyste, at 70 medlemmer af Københavns lokaludvalg og 4 medlemmer af Borgerrepræsentationen deltog. Seminaret drøftede bl.a. metoden til valg af lokaludvalg, hensigten med bydelsplanerne, puljemidlerne og borgerbudgetter.

Lokaludvalget bad formanden om en drøftelsesindstilling til lokaludvalgsmødet den 25. maj 2016 om metode til valg af lokaludvalg.

LUFT-møde (møde for lokaludvalgsformænd) og Mødeforum (møde mellem lokaludvalgsformænd og forvaltningerne)
Poul Cohrt oplyste, at man på det seneste LUFT-møde har drøftet tidlig inddragelse af lokaludvalgene i plansager og forvaltningernes praksis i øvrigt med hensyn til inddragelse af lokaludvalg.

Møde om bro mellem Langebrogade og Vester Voldgade
Poul Cohrt oplyste, at Realdania har inviteret ham til et møde om landfæstningen og trafikafviklingen omkring den kommende bro mellem Langebrogade og Vester Voldgade, men at han ikke kan deltage. På forslag fra Jens B. Sørensen bad lokaludvalget sekretariatet spørge Jens Loft Rasmussen, om han kan deltage  stedet.

 

Til top