Orientering fra arbejdsgrupperne mv.
Christianshavns Lokaludvalg skal tage orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.
Indstilling
Formanden foreslår,
- Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning - se bilaget.
Problemstilling
Flere arbejdsgrupper mv. har haft møde siden det seneste lokaludvalgsmøde. Mødereferater ses i bilaget.
Løsning
Faste arbejdsgrupper jf. lokaludvalgets forretningsorden
• Forretningsudvalget
• Byplan, Trafik og Havnen
• inkl. Nyholm-gruppen
• Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
• Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg
Andre faste arbejdsgrupper
• Miljøgruppen
• inkl. Genbrugsgruppen
• INFO/Event-gruppen
• Torvegruppen
• Papirøen-gruppen
Repræsentation i andre fora
• Hal Cs brugergruppe
• Torvenetværket
• Fonden Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
Økonomi
Intet.
Videre proces
Arbejdsgrupperne mv. mødes med jævne mellemrum.
Beslutning
Torvenetværket
Katinka Haxthausen oplyste, at Torvenetværket er blevet en forening, og at den vil forsøge at få kiosken på Christianshavns Torv åbnet. Derudover ændrer Torvenetværket navn ved dets møde den 2. april 2019.
Miljøgruppen
Kirsten V. Andersen orienterede om Ren Vold-dagen den 23. marts 2019, hvor 103 borgere havde indsamlet skrald. Det var en god dag med en god stemning.
Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
Ruth Plovgaard orienterede om lokaludvalgets borgerpanelsundersøgelse om christianshavnernes syn på Københavns biblioteker.
Lokaludvalget bad sekretariatet rykke Brugergruppen for Hal C for et møde. Sven Erik Brockdorff er lokaludvalgets repræsentant.
Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn
Jens B. Sørensen oplyste, at halvårsmødet med Teknik-og Miljøforvaltningen om aktuelle lokalplaner finder sted den 14. maj kl. 17–18. Sandsynligvis i Hal C.
Lokaludvalget tog orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.