Tovholder for Nyholm-gruppen
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg udpeger en tovholder for Nyholm-gruppen. Tovholderen skal være medlem af lokaludvalget.
Problemstilling
I februar 2018 nedsatte lokaludvalget en ad hoc-arbejdsgruppe, der skulle planlægge og gennemføre en offentlig rundvisning på Nyholm i april 2018 og et borgermøde om Nyholm i maj 2018. Nyholm-gruppen har arbejdet med øen lige siden med Jens Loft Rasmussen som tovholder.
Jens Loft Rasmussen udtræder af lokaludvalget efter lokaludvalgets møde den 27. marts 2019.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget vælger en tovholder for Nyholm-gruppen. Tovholderen skal være medlem af lokaludvalget.
Nyholm-gruppen refererer til arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Nyholm-gruppen arbejder videre inden for rammerne af lokaludvalgets beslutninger.
Beslutning
På forslag fra Tage Henningsen besluttede lokaludvalget at udpege Asbjørn Kaasgaard til tovholder for Nyholm-gruppen.