Mødedato: 27.02.2013, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Navngivning af hal

Christianshavns Lokaludvalg skal godkende en procesplan for navngivningen af en ny hal på Arsenaløen.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender procesplanen for navngivning af hallen på Arsenaløen, der fremgår af løsningsafsnittet, dog sådan
  2. at Christianshavns Lokaludvalg beslutter, om følgegruppen vedr. multihallen assisteret af Jan Henriksen, chef for kulturenheden Islands Brygge - Christianshavn, skal indstille ét navn til godkendelse i lokaludvalget eller om de skal indstille tre prioriterede alternativer, som lokaludvalget kan vælge mellem.

Problemstilling

Hallen, som kommunen er ved at bygge på Arsenaløen, har intet offeicielt navn. I lokaludvalgsmødet den 30. januar 2013 blev det aftalt, at følgegruppen vedr. multihallen kommer med en indstilling til lokaludvalget om proces for navngivning af hallen.

Løsning

Forslag fra følgegruppen vedr. multihallen
Bent Christoffersen skriver:
"I følgegruppen vedr. multihallen er vi blevet forelagt et antal forslag til navne. Disse navne har forskellig indgangsvinkel til navnet.
Lokaludvalget har besluttet, at der på mødet den 27. februar skal laves en plan for en konkurrence om navn.

Følgende forslag skal forslås:
Der eksisterer allerede et antal forslag til navn som vil være velegnede.
Borgerne på Christianshavn opfordres endvidere til at komme med forslag til navn på hal.
De allerede indkomne forslag suppleres med navneforslag fra borgerne. Udfra disse forslag foretages en indstilling til navngivning af hallen til lokaludvalget. Denne indstilling og udvælgelse foretages af følgegruppen vedr. multihallen assisteret af Jan Henriksen.

Forslaget har været drøftet med Jan Henriksen og der er i princippet ikke nogen restriktioner på navngivning, således at forstå at navnet skal forlægges Borgerrepræsentationen til godkendelse.

Tidsplan:
Nu: Et antal forslag er allerede indkommet.
27. februar 2013 godkendes den foreliggende plan i lokaludvalget.
I april-nummeret af Christianshavneren har vi en artikel med opfordring til at komme med forslag til navn. Dead-line Christianshavneren 30. marts. Udgivelse 5 & 6 April. Det omtales ligeledes på lokaludvalgets hjemmeside. (Deadline gør, at det kan ikke medtages i marts nummeret.)
Deadline for forslag til navn 15. april
Forslagene indsendes til Lokaludvalgets e-mail: christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk , såfremt der ikke er oprettet en særskilt mailadresse.
Følgegruppen assisteret af Jan Henriksen udarbejder en indstilling til lokaludvalget om navn på hallen.
Navnet besluttes endeligt på lokaludvalgsmødet den 24. april
Perioden kan eventuelt forlænges til vedtagelse den 29. maj i lokaludvalget, det vil give lidt mere tid, idet der vil være meget kort tid i april mellem udgivelse af Christianshavneren og lokaludvalgsmødet."

Bemærkning fra formanden
Formanden er enig i forslaget fra følgegruppen vedr. multihallen, men ser dog gerne, at indstillingen fra følgegruppen assisteret af Jan Henriksen indeholder mindst tre alternativer, gerne prioriteret. Dermed vil man mindske muligheden for at komme i den situation, at lokaludvalget forkaster indstillingen fra følgegruppen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se tidsplanen ovenfor. Hallen indvies den 14. september 2013.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte procesplanen for navngivning af hallen på Arsenaløen, der fremgår af løsningsafsnittet, dog sådan at følgegruppen vedr. multihallen assisteret af Jan Henriksen, chef for kulturenheden Islands Brygge - Christianshavn, skal indstille tre prioriterede alternativer, som lokaludvalget kan vælge mellem.
I Christianshavnermøderne i marts og april vil borgerne få mulighed for at foreslå et navn til hallen.
Til top