Mødedato: 26.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34
Borgermøde om Prinsessegade d. 3. december
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at holde et borgermøde om trafiksaneringen af Prinsessegade i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg beslutter at holde et borgermøde om Prinsessegade mv. onsdag d. 3. december kl. 19.30 i Christianshavns Beboerhus. Mødet holdes i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen.
- at Christianshavns Lokaludvalg afsætter en ramme på 4.000 kr. til mødet, jf. økonomiafsnittet. Midlerne tages af puljen "8 Christianshavnermøder".
Problemstilling
I Christianshavnermødet den 5. november 2014 om infrastruktur var der stor interesse for projektet vedrørende trafiksanering i Prinsessegade.
Løsning
Lokaludvalget med Poul Cohrt som tovholder står for planlægningen og gennemførelsen af borgermødet i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder vedrørende trafiksaneringen af Prinsessegade. Det er planlagt, at mødet skal foregå onsdag d. 3. december 2014 kl. 19.30 i Christianshavns Beboerhus i salen. Der bliver reklameret for arrangementet via et lokalt medie, lokaludvalgets facebook og hjemmeisde samt med plakater på Christianshavns Torv.
Formålet med mødet er, at borgerne kan få svar på deres spørgsmål om trafiksaneringen.
Formålet med mødet er, at borgerne kan få svar på deres spørgsmål om trafiksaneringen.
Økonomi
Udgifter i forbindelse med borgermødet vil være: annoncering i et lokalt medie, tryk af to plakater til lokaludvalgets plakatstander på Christianshavns Torv og leje af lokale. Dette koster maks. 4000 kr. Midlerne tages af puljen "8 Christianshavnermøder".
Videre proces
Hvis lokaludvalget godkender indstillingen, afholdes borgermødet.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at holde et borgermøde om Prinsessegade mv. onsdag d. 3. december kl. 19.30 i Christianshavns Beboerhus. Mødet holdes i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen.
- Idet det forventes, at Teknik- og Miljøforvaltningen betaler en del af udgifterne, besluttede lokaludvalget at afsætte en ramme på 4.000 kr. til mødet, jf. økonomiafsnittet. Midlerne tages af puljen "8 Christianshavnermøder".