Mødedato: 26.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Evaluering af Christianshavnerdagen 2014

Christianshavns Lokaludvalg skal evaulere Christianshavnerdagen 2014.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg evaluerer Christianshavnerdagen 2014
  2. at Christianshavns Lokaludvalg  drøfter, hvor Christianshavnerdagen 2015 skal holdes.

Problemstilling

Christianshavns Lokaludvalg drøftede i sit møde den 24. september 2014 erfaringerne med at spærre Torvegade i forbindelse med Christianshavnerdagen 2014. Der var følgende bemærkninger:
  • Det var spændende at se, hvad der skete, da Torvegade blev lukket, nemlig at bilerne hobede sig op i Skt. Annæ Gade.
  • Lukningen var en positiv oplevelse. Dog var cyklisterne et problem.
  • Der var ikke afspærret som forventet. En anden gang bør der være hjemmeværn på opgaven.
  • Cyklisterne opførte sig negativt, hvilket ikke tegner godt, når der med broerne kommer flere cyklister i gaderne.
  • Det var positivt at se, hvordan en motorcyklist respekterede afspærringen.
  • Afspærringen gav et pres på de øvirge gader i kvarteret.
  • Der er behov for et forsøg i en længere periode, hvor Torvegade har karakter som sivegade og er indrettet med brede cykelstier.
  • Der er besluttet en forskønnelse af Amagerbrogade.

Arbejdsgruppen om Teknik, Miljø og Havnen arbejder på baggrund af erfaringerne med et oplæg til lokaludvalget om, hvordan lokaludvalget kan komme videre med trafikdæmpning i Torvegade.

Lokaludvalget mangler at evaluere Christianshavnerdag-arrangementet, herunder om Torvegade og Christianshavns Torv kan anvendes til Christianshavnerdagen 2015. 

I mødet den 29. oktober 2014 udsatte lokaludvalget sagen.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget evaluerer Christianshavnerdagen 2014, herunder om Torvegade og Christianshavns Torv kan anvendes til Christianshavnerdagen 2015. De bemærkninger, der måtte være, vil indgå i C-daggruppens planlægning af Christianshavnerdagen 2015.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat 60.000 kr. til Christianshavnerdagen 2014.  Se det foreløbige regnskab for arrangementet i bilaget.

Videre proces

C-daggruppen planlægger Christianshavnerdagen 2015. Senest i maj 2015 fremlægger gruppen sine planer for dagen for lokaludvalget.

Beslutning

  1. Lokaludvalget evaluerede Christianshavnerdagen 2014. Der var følgende bemærkninger:
    - Det var ikke godt med græsplænen på Torvegade.
    - Det var godt at lukke for trafikken.
    - Det var positivt at holde arrangementet på Christianshavns Torv og Torvegade.
    - Det var gode emner for de politiske debatter.
    - Vi lærte noget om, hvordan trafikafspærringen bør være.
    - Vi lærte noget om, hvordan fordelingen af boder skal være.
  2. Lokaludvalget besluttede at holde Christianshavnerdagen 2015 på Christianshavns Torv og Torvegade. Der var følgende ideer til arrangementet:
    - Vi kan gøre mere ud af det.
    - Inddrag andre arbejdsgrupper. Arbejdsgruppen Christianshavn-Christiania deltager gerne i planlægningen af arrangementet.
    - C-daggruppen er åben for alle.
    - Hjemmeværnet skal med i arrangementet.
    - Politisk taler man om forskønnelse af Amagerbrogade, som kan føre til trængsel i Torvegade. Det kan være et tema for den politiske debat i forbindelse med arrangementet. 
    - Man kan kontakte arrangøreren bag gadefesterne i Prinsessegade med henblik på et samarbejde.
    - Arrangementet bør være en egentlig bydelsfest, men har lokaludvalget kræfterne til det?
Til top