Mødedato: 26.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Puljeansøgninger, november 2014

Lokaludvalget skal tage stilling til seks puljeansøgninger.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår,

  1. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen om 5.000 kr. fra 2014-puljemidlerne til cykelrutefoldere. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler til andre formål.
  2. At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn på 10.000 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til afholdelse en lillejuleaftenskoncert i Vor Frelser Kirke. Lokaludvalget støtter ikke med de ansøgte 12.100 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
  3. At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen 100% København tilsagn om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til en portrætfotoudstilling.
  4. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen fra en studiegruppe om 5.000 kr. fra 2014-puljemidlerne til forgrønnelse af Sydhavn Station. Afslaget bergundes med, at arrangmentet ikke er bydelsrelateret.
  5. At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2015-puljemidler til 12 croquis-arrangementer.
  6. At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn på 7.500 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til bogprojektet "En christianshavners erindringer". Støtten gives på betingelse af, at lokaludvalget får 10 af bøgerne, som lokaludvalget giver videre til lokale foreninger, biblioteker mv. Lokaludvalget støtter ikke med de ansøgte 15.000 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget seks puljeansøgninger.

Løsning

1. Foldere om: Alternativer til det offentliges plan om cykelrute gennem Christiania/Christianshavn
Enborger søger om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til at trykke foldere med oplysninger om alternativer til Københavns Kommunes planer om en cykelrute gennem Christianshavn og Christiania. Alt arbejde i forbindelse med folderen er frivilligt. Målgruppen for folderen er meningsdannere og borgere.

Sekretariatets bemærkninger 
Sekretariatet vurderer, at folderen er bydelsrelateret og skaber dialog og debat om og i bydelen. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Anbefaling fra arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen
Et stort flertal i arbejdsgruppen afviste at støtte ansøgningen om puljemidler til folder om alternativ Christianshavnercykelrute med det argument, at timingen er forkert og formålet er svært at se, som tingene er nu.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen om 5.000 kr. fra 2014-puljemidlerne til cykelrutefoldere. Afslaget bergundes med, at lokaludvlaget ønsker at bruge sine midler til andre formål.

 
2. La Nativité du Seigneur
VON HEIDUCK søger om 12.100 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til at afholde en lillejuleaftenskoncert i Vor Frelser Kirke. Der er gratis entre. Formålet er at skabe en god og reflekterende oplevelse, som kan give fordybelse og ro i en travl juletid.

Sekretariatets bemærkninger 
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret, identitetsstøttende og udviklende samt lokalkultkulturelt bevarende/udviklende, og at det styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Anbefaling fra arbejdsgruppen Kultur, skole, fritid, børn og unge
Julekoncertens fremtræden og formål ligger fint inden for formålsparagraffen for puljeansøgninger og favner bredt. Gruppen foreslår at støtte koncerten med 10.000 kr.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn på 10.000 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til afholdelse en lillejuleaftenskoncert i Vor Frelser Kirke. Lokaludvalget støtter ikke med de ansøgte 12.100 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler. 


3. Udstilling 100% København, et kunst- og bydelsprojekt
Foreningen 100% København søger om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til en portrætfotoudstilling. Udstillingen er gratis, og vil bl.a. blive udstillet i Københavns ti bydele. Den skal være i Christianshavn tre dage i december. Formålet er at vise et bredt udsnit af københavnernes holdninger og historier i form af foto og tekst. 

Sekretariatets bemærkninger 
Sekretariatet vurderer, at projektet er tværgående, dialogskabende, identitetsstøttende og udviklende og bydelsrelateret´i og med, at udstillingen vises på Christianshavn. Desuden vurderer sekretariatet, at projektet skaber dialog og debat i bydelen og styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Anbefaling fra arbejdsgruppen Kultur, skole, fritid, børn og unge
Projektet er kreativt, nyskabende og bliver placeret centralt på Christianshavn, indstilles til støtte på 10.000 kr.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen 100% København tilsagn om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til en portrætfotoudstilling.


4. Åndehul i byen, moved by nature
En borger søger på vegne af en studiegruppe om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til at dække Sydhavns Station med rullegræs, planter og blomster d. 8. december 2014. Formålet er at sætte fokus på grøn bæredygtighed og herunder offentlig transport. Studiegruppen samarbejder med Sharing Copenhagen.

Sekretariatets bemærkninger 
Sekretariatet vurderer, at arrangementet er tværgående og dialogskabende, men ikke bydelsrelateret, da foregår på Sydhavns Station. Sekretariatet  mener ikke, at lokaludvalget skal støtte arrangementet.

Anbefaling fra Forretningsudvalget
Forretningsudalget anbefaler ikke at støtte arrangmenetet, idet det ikke er bydelsrelateret.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag på ansøgningen fra en studiegruppe om 5.000 kr. fra 2014-puljemidlerne til forgrønnelse af Sydhavn Station. Afslaget bergundes med, at arrangmenetet ikke er bydelsrelateret.


5. Tørst og Tegning
To borgere søger om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2015-puljemidler til at understøtte deres opstartsbudget i forbindelse med afholdelse af 12 croquis-arrangementer i 2015. Hvert arrangement vil foregå forskellige steder på Refshaleøen – fx i dagligstuer, husbåde, restauranter, marker og broer. De to ansøgere arbejder frivilligt. Formålet er at opdage nye steder på Refshaleøen og at udforske tegningen i sammenhæng med musik.

Sekretariatets bemærkninger 
Sekretariatet vurderer, at arrangementerne er bydelsrelateret, dialogskabende, netværksdannende og lokalkultkulturelt udviklende. Sekretariatet vurderer også, at arrangementet skaber dialog og debat om og i bydelen ligesom arrangementet styrker sammenhængen mellem de forskellige boligområder i bydelen. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Anbefaling fra arbejdsgruppen Kultur, skole, fritid, børn og unge
Kultur, skole, fritid, børn og unge-gruppen finder projektet spændende, samlende, og det inddrager en nyere del af Christianshavn. Gruppen anbefaler at støtte projektet med 5.000 kr. af 2015-midlerne.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2015-puljemidler til 12 croquis-arrangementer.


6. En christianshavners erindringer
En borger søger om 15.000 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til trykning af ca. 150 bøger. Formålet med bogen er at skrive om livet på Christianshavn mellem 1945 og 1965, hvor forfatteren boede i bydelen. Dengang var bydelen fattigere end den er nu, og forfatteren ønsker at gøre opmærksom på en meget spændende tid, som var rig på oplevelser. Der indgår frivilligt arbejde i projektet i form af grafisk arbejde og udarbejdelse af videoindslag. Det anslås, at bogen vil blive på mellem 125 og 150 sider og er klar til udgivelse inden nytår 2014-15.

Sekretariatets bemærkninger 
Sekretariatet vurderer, at bogen er bydelsrelateret, dialogskabende, identitetsunderstøttende og lokalkultkulturelt bevarende. Sekretariatet vurderer også, at bogen styrker Christianshavns sociale og kulturelle ressourcer. Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Anbefaling fra arbejdsgruppen Kultur, skole, fritid, børn og unge
Værket kan være medvirkende til fortællingen om Christianshavns nyere historie og foreslås støttet med 7.500 kr., idet vi dog betinger os, at "det offentlige" skal have et passende antal af den udgivne bog.

Formandens indstilling
At Christianshavns Lokaludvalg giver tilsagn på 7.500 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til bogprojektet "En christianshavners erindringer". Støtten gives på betingelse af, at lokaludvalget får 10 af bøgerne, som lokaludvalget giver videre til lokale foreninger, biblioteker med videre. Lokaludvalget støtter ikke med de ansøgte 15.000 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler. 

Økonomi

Christianshavns Lokaludvalg har i 2014 afsat 230.000 kr. til puljeansøgninger. Heraf er 200.094 kr. disponeret. Hvis indstillingerne følges, vil der være disponeret for yderligere 27.500 kr. af 2014-puljemidlerne.

Lokaludvalget har endnu ikke noget budget for 2015-puljemidlerne. Lokaludvalget har ind til videret disponeret 10.000 kr. af 2015-puljemidlerne. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret for yderligere 5000 kr. af 2015-puljemidlerne.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling med ansøgningerne.

Beslutning

Jette Arendrup var inhabil i sag nr. 2, og forlod mødet, mens den sag blev behandlet.

  1. Lokaludvalget stemte om indstillingen om at give afslag på ansøgningen om 5.000 kr. fra 2014-puljemidlerne til cykelrutefoldere.
     
    3 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at lokaludvalget skal give tilsagn om 5.000 kr. fra 2014-puljemidlerne til cykelrutefoldere.
    10 lokaludvalgsmedlemmer stemte for indstillingen om at give afslag på ansøgningen om 5.000 kr. fra 2014-puljemidlerne til cykelrutefoldere.
    4 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.

    Dermed havde lokaludvalget godkendt indstillingen om at give afslag på ansøgningen om 5.000 kr. fra 2014-puljemidlerne til cykelrutefoldere. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ønsker at bruge sine midler til andre formål.
  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give tilsagn på 10.000 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til afholdelse af en lillejuleaftenskoncert i Vor Frelser Kirke. Lokaludvalget støtter ikke med de ansøgte 12.100 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
  3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Foreningen 100% København tilsagn om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til en portrætfotoudstilling.
  4. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag på ansøgningen fra en studiegruppe om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til forgrønnelse af Sydhavn Station. Afslaget bergundes med, at arrangmentet ikke er bydelsrelateret.
  5. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give tilsagn om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2015-puljemidler til 12 croquis-arrangementer.
  6. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give tilsagn på 7.500 kr. af lokaludvalgets 2014-puljemidler til bogprojektet "En christianshavners erindringer". Støtten gives på betingelse af, at lokaludvalget får 10 af bøgerne, som lokaludvalget giver videre til lokale foreninger, biblioteker mv. Lokaludvalget støtter ikke med de ansøgte 15.000 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
    Protokolbemærkning fra Kasper Mok Andersen: "Liberal Alliance stemte ikke for".
Til top