Trafikafvikling fra parkeringsanlægget ved Operaen
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger Asbjørn Kaasgaard til at skrive til Teknik- og Miljøforvaltningen om trafikafvikling fra parkeringsanlægget ved Operaen, jf. afsnittet "Problemstilling".
Problemstilling
Følgegruppen for Operaparken har den 27. september 2022 holdt møde med Fonden og byggeledelsen. På mødet fik følgegruppen oplyst, at parkeringsanlægget er optimeret, så en total tømning af anlæggets 300 parkeringspladser kan ske i løbet 15 minutter. Parkeringsanlægget forventes åbnet i sommeren 2023.
Det blev oplyst, at på de ”store” forestillingsaftener forventes anlægget at være helt fyldt, og udkørsel fra parkeringsanlægget vil ske ad såvel Ekvipagemestervej/Fabriksmestervej som Galionsvej.
Følgegruppen kan forudse nogle problemstillinger i den forbindelse:
- Hvordan sikres en glidende trafikafvikling af trafikken fra Galionsvej ud i Danneskiold-Samsøes Allé, når der samtidig kommer en tilsvarende trafik fra Fabriksmestervej, der i endnu ukendt grad vil svinge til højre ad Danneskiold-Samsøes Allé og dermed spærre for udkørsel fra Galionsvej?
- Signalanlægget i krydset Prinsessegade/Torvegade har en kort grønfrekvens for trafik fra Prinsessegade. Hvordan sikres det, at der ikke kommer en stor trafikophobning af biler i Prinsessegade, hvis der inden for 15 minutter kommer op til 300 biler fra Holmen ad Prinsessegade?
- Ligeledes etableres der trafiksignal i Prinsessegade ved Refshalevej. Hvordan sikres trafikafviklingen her?
Løsning
Følgegruppen har forelagt problemstillingen for arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havnen, der drøftede den i sit møde den 18. oktober 2022.
Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havnen anbefaler, at lokaludvalget beder Teknik- og Miljøforvaltningen om en redegørelse på baggrund af de ovennævnte spørgsmål.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
- trafikken, der kører ad Fabrikmestervej, ledes til venstre ad Danneskiold-Samsøes Allé mod Forlandet
- trafikken, der kører ad Galionsvej, ledes til højre ad Danneskiold-Samsøes Allé mod Prinsessegade.