Plejecenter på Christianshavn
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender brevet til overborgmesteren og sundheds- og omsorgsborgmesteren om plejecenter på Christianshavn, der fremgår af afsnittet "Problemstilling".
Problemstilling
Arbejdsgruppen Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg foreslår, at lokaludvalget skriver følgende til overborgmesteren og sundheds- og omsorgsborgmesteren:
"Angående Plejecenter på Christianshavn.
Byggeri på Papirøen, som pt. er eneste mulige byggested.
Finansiering:
Papirøen er et ”Dyrt byggeområde.”
Mulighed nr. et for at bygge på Papirøen findes i, at det forventes at 25 % af byggeriet på Papirøen skal være almene boliger, i hvilket regi Københavns Kommunes Plejecentre henhører.
Mulighed nr. to kan være, at man benytter de af Staten opfundne GRUNDKØBSLÅN. Indført 2015.
Christianshavns Lokaludvalg ønsker hermed at gøre opmærksom på, at Christianshavn ønsker et lokalt plejecenter. Bydelen har som den eneste intet plejecenter. Bydelen er samtidig den bydel, hvor antallet af ældre er forholdsmæssigt stort, og hvor dette tal hele tiden stiger, samtidig med at antallet i alle de andre bydele er faldende.
”Lokalplanproceduren” ER i gang. Der forventes en afklaring på dette indenfor de nærmeste måneder!?
Lokaludvalget ønsker derfor snarest oplyst, hvordan mulighederne for at få et plejecenter er, og hvordan I, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen stiller sig.
Med venlig hilsen
Poul Cohrt,
formand
Kopi sendt til medlemmerne af Sundheds- og Omsorgsudvalget."
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender arbejdsgruppens ovenstående forslag til henvendelse til overborgmesteren og sundheds- og omsorgsborgmesteren om plejecenter på Christianshavn.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har godkendt henvendelsen, sender sekretariatet den til overborgmesteren og sundheds- og omsorgsborgmesteren samt til medlemmerne af Sundheds- og Omsorgsudvalget.