Mødedato: 26.09.2018, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Egnede steder til musikarrangementer

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal bemyndige formanden til at sende et høringssvar til Teknik- og Miljøforvaltningen om egnede steder på Christianshavn til musikarrangementer.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter og beslutter, om det skal kan komme med forslag til steder på Christianshavn, der egner sig til musikarrangementer, og i givet fald beslutter hvilke steder, der skal foreslås.

Problemstilling

Med mail den 25. september 2018 har Teknik- og Miljøforvaltningen spurgt lokaludvalgene, om der i deres bydele er egnede steder til at afholde arrangementer. Måske nogle der i dag ikke bruges så ofte, men som lokaludvalgene gerne vil have mere i spil.

I bilaget ses forvaltningens opdaterede liste over arrangementsegnede pladser. De sorte er dem, der i dag er omfattet af musikforskriften for udendørs musikarrangementer. På Christianshavn er det Refshaleøen øst og Refshaleøen vest. De røde er tilføjet på baggrund af de input, forvaltningen har modtaget under inddragelsesprocessen vedr. revision af forskrift for musikarrangementer. På Christianshavn er det Arsenaløen og Krøyers Plads. I Indre By er det bl.a. Ofelia Plads.

Fristen for at melde tilbage er onsdag den 3. oktober 2018.

Sekretariatet har gjort forvaltningen opmærksom på, at de input, der er kommet fra Christianshavns Lokaludvalg, er steder, lokaludvalget mener, skal reguleres af forskrift for musikarrangementer, og ikke nødvendigvis er steder, der er egnet til musikarrangementer.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter og beslutter, om det skal kan komme med forslag til steder på Christianshavn, der egner sig til musikarrangementer, og i givet fald beslutter hvilke steder, der skal foreslås.

Formanden sender et høringssvar til forvaltningen på baggrund af lokaludvalgets bemærkninger og beslutninger.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Formanden sender et høringssvar til forvaltningen på baggrund af lokaludvalgets bemærkninger og beslutninger.

 

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte et forslag fra Poul Cohrt om at han bliver bemyndiget til at meddele Teknik- og Miljøforvaltningen
    • at høringsfristen er for kort til, at lokaludvalget kan nå at forholde sig til sagen.
    • at lokaludvalget tidligere har foreslået, at udendørs musikarrangementer på Krøyers Plads, ved Hal C på Arsenaløen og på Christiania reguleres i forskriften for udendørs musikarrangementer, men at det ikke er ensbetydende med, at lokaludvalget mener, at de nævnte steder er egnet til udendørs musikarrangementer.  
Til top