B-sag: Genoprettelse af Bådsmandsstræde
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger ham til at skrive til teknik- og miljøborgmesteren om det akutte behov for at få genoprettet Bådsmandsstræde øst for Prinsessegade, samt kloakkerne i området.
Problemstilling
Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge har drøftet det forhold, at efter færdiggørelse af Christianshavns Skoles ”ScienceLab” mangler der en total istandsættelse af området. Byggeriet er skybrudssikret, og der er bygget en større faskine til opsamling af større mængder regnvand, som bliver pumpet ud i kloaksystemet i Bådsmandsstræde sammen med regnvand fra tilknyttede kloaksystemer. Terrænet i gårdområdet er ændret, så der er et fald ned mod CIK`s bygning.
Da der ofte er store søer og lugtgener i Bådsmandsstræde efter større regnmængder, må det antages, at kloakkerne i Bådsmandsstræde er defekte eller ikke fungerer optimalt. CIK er derfor bekymret for, at vandet ikke kan ledes ud i kloakken i Bådsmandsstræde, men op i CIK`s bygning - som nu er lavtliggende - med vandskader til følge.
Der er efter færdiggørelse fra kommunens side lovet en total genoprettelse af Bådsmandsstræde (både vej og fortov) og også her er der stor sandsynlighed for at kloakkerne er ødelagt.
Fra CIK og lokaludvalget har der tidligere været rettet henvendelse til teknik- og miljøborgmesteren om forholdene i Bådsmandsstræde. Se bilaget. Herudover har borgmesteren givet mundtligt tilsagn om istandsættelse. Det var i forbindelse med Christianshavns 400 års jubilæum, men siden er intet sket.
Løsning
Formanden foreslår, at han bliver bemyndiget til at skrive til teknik- og miljøborgmesteren om det akutte behov for at få genoprettet Bådsmandsstræde øst for Prinsessegade, samt kloakkerne i området.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Formanden skriver til teknik- og miljøborgmesteren om det akutte behov for at få genoprettet Bådsmandsstræde øst for Prinsessegade, samt kloakkerne i området.
Beslutning
Lokaludvalget bemyndigede formanden til at skrive til teknik- og miljøborgmesteren om det akutte behov for at få genoprettet Bådsmandsstræde øst for Prinsessegade, samt kloakkerne i området.