Mødedato: 26.09.2018, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Juletræ på Torvet

Christianshavns Lokaludvalg skal godkende rammerne for juletræsarrangementet på Torvet.


Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg afholder et juletræsarrangement på Torvet den 1. søndag i advent, dvs. den 2. december 2018, og at arrangementet starter kl. 16.

  2. at Christianshavns lokaludvalg udpeger INFO/Event-gruppen til at planlægge og gennemføre arrangementet sammen med sekretariatet indenfor rammerne, der er beskrevet i løsningsafsnittet.

Problemstilling

Lokaludvalget har tradition for at afholde et juletræsarrangement på Torvet den 1. søndag i advent kl. 16. I år falder 1. advent d. 2. december. 

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender, at juletræsarrangementet afholdes d. 2. dec. 2018 kl. 16 på Christianshavns Torv.

Formanden foreslår, at lokaludvalget bemyndiger INFO/Event-gruppen til at planlægge juletræsarrangementet sammen med sekretariatet. INFO/Event-gruppen gennemfører arrangmentet sammen med de lokaludvalgsmedlemmer og -suppleanter, der måtte melde sig.

Formanden foreslår desuden, at INFO/Event-gruppen bemyndiges til at udpege juletræstænder og fastlægge program. Gruppen orientere lokaludvalget om program, valg af juletræstænder og evt. valg af taler for lokaludvalget i lokaludvalgsmødet d. 31. oktober 2018.

Traditionen tro vil programmet for Juletræ på Torvet omfatte:

  • Juletræstænding
  • Sange

  • Fælles dans om juletræet

  • Servering af gløgg, kakao og juleboller.

  • Evt. en tale.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat 43.000 kr. til juletræsarrangementet. Sekretariatet vil vurdere, om det er nok, hvis Torvet skal terrorsikres i forbindelse med arrangementet.

Videre proces

Se ovenfor.

 

Beslutning

  1. Lokaludvalget besluttede at afholde et juletræsarrangement på Torvet den 1. søndag i advent, dvs. den 2. december 2018, og at arrangementet starter kl. 16.

  2. Lokaludvalget udpegede INFO/Event-gruppen til at planlægge og gennemføre arrangementet sammen med sekretariatet indenfor rammerne, der er beskrevet i løsningsafsnittet.

  3. På forslag fra Asbjørn Kaasgaard bemyndigede lokaludvalget formanden til at skrive til de erhvervsdrivende omkring Christianshavns Torv, at lokaludvalget forventer deres opbakning til arrangementet.

  4. Lokaludvalget drøftede terrorsikring i forbindelse med arrangementet. I drøftelsen var der følgende bemærkninger:
    • Permanente plantekasser kan fungere som terrorsikring for arrangementer på Christianshavns Torv.
    • Forslaget om permanente plantekasser på Christianshavns Torv bør tages op af Torvenetværket.
    • Hvem skal passe planterne, hvis der opsættes plantekasser på Christianshavns Torv?
Til top