Mødedato: 26.08.2021, kl. 18:30
Mødested: Hal C, Arsenalvej 6
B-sag: Temaer til vælgermødet den 28. oktober 2021
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte temaer til lokaludvalgets vælgermøde den 28. oktober 2021 forud for kommunalvalget den 16. november 2021.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at lokaludvalgets vælgermøde den 28. oktober 2021 forud for kommunalvalget den 16. november 2021 har følgende temaer:
- klima
- trafik
- boligpolitik, herunder fortætning
Problemstilling
I mødet den 24. juni 2021 besluttede lokaludvalget,
- at holde et vælgermøde den 28. oktober 2021 forud for kommunevalget den 16. november 2021
- at lokaludvalget inviterer de partier, der nu er repræsenteret i Borgerrepræsentationen, til at sidde i vælgermødets panel
- at de øvrige partier, der stiller op til kommunalvalget, inviteres til at præsentere sig med en bod eller lignende i forbindelse med vælgermødet.
- at vælgermødet skal ledes af en professionel moderator.
- at INFO/Event-gruppen planlægger og gennemfører vælgermødet i samarbejde med sekretariatet.
- at lokaludvalget i sit august-møde beslutter hvilke få temaer, vælgermødet primært skal handle om.
Løsning
Lokaludvalgets forretningsudvalg har drøftet sagen og foreslår, at temaerne for vælgermødet er
- klima
- trafik
- boligpolitik, herunder fortætning
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 20.000 kr. til vælgermødet.
Videre proces
INFO/Event-gruppen planlægger og gennemfører vælgermødet sammen med sekretariatet og en moderator.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte, at lokaludvalgets vælgermøde den 28. oktober 2021 forud for kommunalvalget den 16. november 2021 har følgende temaer:
- klima
- trafik
- boligpolitik, herunder fortætning