B-sag: Debatmøde - København under forvandling
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg afsætter 25.000 kr. af 2022-puljen til et debatmøde i januar/februar 2022 om Københavns og særligt Christianshavns forvandling, jf. løsningsafsnittet og bilaget.
- at Christianshavns Lokaludvalg udpeger tovholdere til at planlægge arrangementet sammen med sekretariatet og FOF.
Problemstilling
FOF var den 3. december 2019 vært for et gratis debatmøde på Rådhuset, der tog udgangspunkt i Karsten R.S. Ifversens bog "Kapitalen - København under forvandling". Se bilaget.
Lokaludvalget og FOF havde planlagt at holde et lignende møde i marts 2020, men det blev aflyst pga. coronakrisen.
Løsning
Lokaludvalgets forretningsudvalg foreslår, at lokaludvalget samarbejder med FOF og Karsten R.S. Ifversen om at holde det offentligt debatmøde i januar/februar 2022 med et særligt fokus på Christianshavns forvandling.
Lokaludvalget skal udpege tovholdere til at planlægge og gennemføre arrangementet sammen med sekretariatet og FOF.
Økonomi
Det foreslås, at lokaludvalget afsætter 25.000 kr. af 2022-puljen til arrangementet. I skrivende stund er der intet budget for det, men der vil i hvert fald være udgifter til annoncering, lokaleleje og forplejning.
Videre proces
Tovholderne planlægger og gennemfører arrangementet sammen med sekretariatet og FOF.
Beslutning
- Lokaludvalget afsatte en ramme på 25.000 kr. af 2022-puljen til et debatmøde i januar/februar 2022 om Københavns og særligt Christianshavns forvandling, jf. løsningsafsnittet og bilaget.
- Lokaludvalget udpegede Jette Philipsen og Henrik Vilsbøll til at planlægge og gennemføre arrangementet sammen med sekretariatet og FOF.