Arrangement med uddeling af Havnens Pris 2020
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte rammerne for et arrangement, hvor Havnens Pris 2020 uddeles.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg følger INFO/Event-gruppens forslag om rammerne for et arrangement, hvor Havnens Pris 2020 uddeles, jf. afsnittet "Problemstilling".
- at Christianshavns Lokaludvalg beslutter tid og sted for arrangementet.
Problemstilling
Forslag fra INFO/Event-gruppen:
"Vi foreslår et lille arrangement i eller på en lokalitet, der relaterer til prismodtageren og begrundelsen for tildelingen af prisen. Er dette ikke muligt, foreslår vi, at prisen overrækkes i Beboerhuset."
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget følger INFO/Event-gruppens forslag.
Formanden foreslår desuden, at Iokaludvalget beslutter tid og sted for arrangementet.
Økonomi
Lokaludvalget har fastsat en ramme på 18.000 kr. til prisen, inkl. annoncering af muligheden for at indstille kandidater til prisen.
Der er brugt 2.641 kr. på annoncering af muligheden for at indstille kandidater til prisen. Selve prisen er 1 kr. for hver christianshavner opgjort pr. 31. december 2019, dvs. 13.220 kr.
Det restende beløb af rammen på 18.000 kr. kan bruges til lokaleleje, hvis der er behov for det, samt til forplejning i forbindelse med arrangementet.
Videre proces
Sekretariatet orienterer om tid og sted for arrangementet i lokaludvalgets nyhedsbrev, på Facebook og på lokaludvalgets hjemmeside.
INFO/Event-gruppen planlægger og gennemfører for arrangementet sammen med sekretariatet.
Beslutning
Lokaludvalget besluttede, at overrækkelsen af Havnens Pris 2020 sker den 19. september 2020 kl. 13 på Christianshavns Torv som afslutning på lokaludvalgets affaldsindsamlingsevent i forbindelse med "World Clean Up Day".