B-sag: Affaldsindsamlingsevent
Christianshavns Lokaludvalg skal afsætte penge til en affaldsindsamlingsevent på Christianshavns Torv den 19. september 2020, som Miljøgruppen planlægger og gennemfører.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg afsætter en ramme på 4.000 kr. til en affaldsindsamlingsevent på Christianshavns Torv den 19. september 2020, som Miljøgruppen planlægger og gennemfører. Pengene tages af puljen til egne projekter.
Problemstilling
Forslag fra Miljøgruppen:
"Miljøgruppen foreslår, at lokaludvalget står for en affaldsindsamlingsevent på Christianshavns Torv den 19. september 2020, der er "World Clean Up Day" . Se link: https://www.worldcleanupday.org/.
Formålet med eventen bliver at undersøge, hvilke producenter affaldet kommer fra. Miljøgruppen planlægger og gennemfører eventen. Programmet, som det ser ud nu:
kl. 9-10 opsætning på Torvet
kl. 10-12 kan folk møde op, få poser, snappere og instruks om at dele affaldet i
1.pose) cigaretskod
2.pose) emballage fra mad og drikkevarer
3.pose) alt andet.
Derefter tegnes på et kort hvilket område, de vil dække. Der indsamles affald. Affaldet afleveres på Torvet i de 3 fraktioner.
Kl 12-13 vi aktive personer sorterer affaldet i pose 2 og optælle antal stykker emballage per producent. Fra pose 1 optælles antal cigaretskod. Resultatet sendes til Plastic Change, som koordinerer alle indsamlinger i Danmark for World Clean Up Day 2020.
Kl 14-15 ryddes der op.
Undervejs vil der være aktiviteter for børn med relation til affaldsindsamling..
Afhentning af affaldet aftales med Teknik- og Miljøforvaltningen.
Eventen koordineres med andre organisationer, der har lignende aktiviteter samme dag.
Der skal afsættes en ramme på 4.000 kr., idet der skal bruges penge til annoncering mm."
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget følger forslaget fra Miljøgruppen og afsætter en ramme på 4.000 kr. til affaldsindsamlingseventen. Pengene tages af puljen til egne projekter.
Økonomi
Se ovenfor.
Videre proces
Miljøgruppen planlægger og gennemfører affaldsindsamlingseventen den 19. september 2020.
Beslutning
Lokaludvalget afsatte en ramme på 4.000 kr. til en affaldsindsamlingsevent på Christianshavns Torv den 19. september 2020, som Miljøgruppen planlægger og gennemfører. Pengene tages af puljen til egne projekter.