Årsplan for det lokale miljøarbejde 2021
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg drøfter, hvad der skal med årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2021.
Problemstilling
Lokaludvalget skal senere i år vedtage en årsplan for det lokale miljøarbejde i 2021.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter, hvad der skal med i årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2021. Der er tale om en indledende drøftelse, hvor lokaludvalgets medlemmer kan byde ind med forslag til indholdet i årsplanen.
Til inspiration ses årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2019-20 i bilaget.
Årsplanen skal gennemføres af Miljøpunkt Indre By & Christianshavn, jf. driftsstøtteaftalen, som lokaludvalget godkendte i mødet den 24. juni 2020.
Økonomi
I 2020 betaler Københavns Kommune 715.624 kr. til Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg for lokaludvalgenes varetagelse af den lokale miljøopgave i de to bydele. Pengene er sendt videre til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn.
Derudover har Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg betalt hhv. 680.000 kr. og 100.000 kr. til Miljøpunkt Indre By & Christianshavn for løsning af den lokale miljøopgave i 2020.
Videre proces
I mødet den 30. september 2020 drøfter lokaludvalget et udkast til årsplan for det lokale miljøarbejde i 2021. I mødet den 28. oktober 2020 skal lokaludvalget godkende årsplanen.
Årsplanen omfatter også det lokale miljøarbejde i Indre By. Indre By Lokaludvalg drøftede indhold i årsplanen i sit møde den 13. august 2020 og drøfter udkast til årsplanen i sit møde den 10. september 2020. Den 8. oktober 2020 skal Indre By Lokaludvalg godkende årsplanen.
Beslutning
Lokaludvalget drøftede, hvad der skal med i årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2021. Der var følgende bemærkninger i drøftelsen:
- Trafikøer kan tages med i årsplanen.
- Brændeovnsrøg kan tages med i årsplanen.
- Årsplanen bør indeholde færre elementer end den nuværende årsplan. Fx. kan partnerskaber udgå.
Protokolbemærkning fra Poul Nielsen: "Det lokale miljøarbejde skal hjemtages til Københavns Kommune."