Åben spørgetid
Beslutning
Herfra og Videre
En repræsentant for Herfra og Videre, der er Christianias beboerrådgivning for såvel beboere som brugere af Christiania, orienterede om baggrunden for ansøgningen til lokaludvalget om støtte til aktiviteten "Grønlandsk kultur og musik - Angakok", som afholdes i løbet af efteråret 2020.
Frank Hedegaard svarede, at der mangler opfølgning på initiativer i forhold til udsatte grønlændere. De udsatte grønlændere fortrænges fra Fedtekælderen og Christianshavns Torv af andre grupperinger. Herfra og Videres projekter er prisværdige.
Ruth Plovgaard svarede, at Christianshavns Torv skal være et bedre sted at være. Torvenetværket vil samarbejde med Herfra og Videre om Herfra og Videres aktiviteter på torvet.
Konference om trafikøer
Marianne Spang Bech, der er leder af Miljøpunkt Indre By & Christianshavn, orienterede om muligheden for at deltage i en konference om trafikøer.