Trafikken i Prinsessegade
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger ham til at skrive til Teknik- og Miljøforvaltningen, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Justitsministeren og Københavns Politi om de trafikale forhold i Prinsessegade, jf. afsnittet "Problemstilling".
Problemstilling
Medlemsforslag fra Katinka Haxthausen:
"Jeg foreslår,
- at lokaludvalget beder Teknik- og Miljøforvaltningen om resultaterne af den seneste trafiktælling.
- at lokaludvalget beder Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget om at indfri løftet om et evaluerende borgermøde om nedlæggelsen af busslusen, som blev givet på et borgermøde om busslusen.
- at lokaludvalget beder justitsministeren og Københavns Politi forholde sig til taxaerne, der holder ulovligt i Prinsessegade ud for Christiania.
Endnu engang så jeg en vending af en taxa som var på nippet til at forårsage en cykelulykke. Kun fordi cyklisten var opmærksom og bremsede hårdt op, da taxaen vendte indover cykelstien, skete der ikke noget."
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget følger medlemsforslaget og bemyndiger ham til skrive og sende henvendelsen til de nævnte parter.
Formanden gør opmærksom på, at den 24. juni 2019 bad Christianias Naboer lokaludvalget om at få fat i trafiktællinger i Prinsessegade. Sekretariatet bad på den baggrund Teknik- og Miljøforvaltningen om at sende resultaterne af den seneste trafiktælling i Prinsessegade til Christianias Naboer og lokaludvalget. Sekretariatet bad desuden forvaltningen oplyse, hvornår den næste trafiktælling foretages.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Formanden skriver til Teknik- og Miljøforvaltningen, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Justitsministeren og Københavns Politi om de trafikale forhold i Prinsessegade, jf. afsnittet "Problemstilling".
Beslutning
Lokaludvalget bemyndigede formanden til at skrive til Teknik- og Miljøforvaltningen, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Justitsministeren og Københavns Politi om de trafikale forhold i Prinsessegade, jf. afsnittet "Problemstilling".