B-sag: Skilt til minde om Danmarks første sandkasselegeplads
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at søge om de fornødne tilladelser til at opsætte et skilt på Christianshavns Vold til minde om Danmarks første sandkasselegeplads.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger lokaludvalgsmedlem Ruth Plovgaard til sammen med sekretariatet at søge om de fornødne tilladelser til at opsætte et skilt på Christianshavns Vold til minde om Danmarks første sandkasselegeplads.
Problemstilling
Fejringen af Danmarks første sandkasselegeplads på Christianshavns Vold, som lokaludvalget vil stå for i juni 2021, er udsat til 2022.
Lokaludvalgsmedlem Ruth Plovgaard foreslår, at lokaludvalget arbejder for, at der sættes et skilt på Christianshavns Vold til minde om sandkasselegepladsen.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget godkender ovennævnte forslag, og bemyndiger Ruth Plovgaard til sammen med sekretariatet at søge om de fornødne tilladelser til skiltningen.
Økonomi
Eventuelt vil lokaludvalget skulle afholde udgifter til skiltningen. I givet fald vil lokaludvalget senere få en indstilling om det.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
- Lokaludvalget bemyndigede lokaludvalgsmedlem Ruth Plovgaard til sammen med sekretariatet at søge om de fornødne tilladelser til at opsætte et skilt på Christianshavns Vold til minde om Danmarks første sandkasselegeplads.