Orientering fra arbejdsgrupperne mv.
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning - se bilagene.
Problemstilling
Flere arbejdsgrupper mv. har haft møde siden det seneste lokaludvalgsmøde. Mødereferater ses i bilagene.
Løsning
Faste arbejdsgrupper
• Byplan, Trafik og Havn
• Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
• Sociale Forhold, Sundhed og Omsorg
• Miljøgruppen
• INFO/Event-gruppen
Ad hoc-grupper
• Ungdomstilbuddet Brobergsgade 10
• Følgegruppen vedr. Ørkenfortet
• Følgegruppen vedr. Torvegade
• Papirøen/Operaparken-gruppen
• Nyholm-gruppen
• Stormflodssikringsgruppen
• Lynetteholm-gruppen
• Bydelsplan-gruppen
• Arbejdsgruppen Refshaleøen
• Københavnerpicnic-gruppen
Repræsentation i andre fora
• Hal C's brugergruppe
• Fonden Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
• Følgegruppen vedr. Lynetteholm
• By & Havns forum for lokaludvalg.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Arbejdsgrupperne mødes med jævne mellemrum.
Beslutning
Papirøen/Operaparken-gruppen
Povl Koch orienterede om status på Operaparken. Det forventes, at den åbner i sensommeren.
Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge
Marianne Olsen orienterede om et debatmøde om Københavns folkebiblioteker, der holdes i Vanløse Kulturstation den 9. maj 2023.
Marianne Olsen orienterede om Kultur- og Fritidsforvaltningens rundvisning på Christianshavns Bibliotek den 23. maj 2023 kl. 15-17. Efter rundvisningen har biblioteksbrugergruppen møde.
INFO/Event-gruppen
Jette Philipsen orienterede om status på Christianshavnerdagen den 3. september 2023. Politikere fra Borgerrepræsentationen vil blive inviteret til at debattere temaer i forslaget til kommuneplanstrategi.
Status på etablering af en arbejdsgruppe under lokaludvalget om Christianshavns Torv
Lokaludvalget drøftede kort rammerne for etablering af en arbejdsgruppe under lokaludvalget vedr. Christianshavns Torv. Et udkast til kommissorium for en sådan arbejdsgruppe kommer på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 24. maj 2023.
Lokaludvalget tog orienteringerne fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.