Høringssvar om Restaurations- og Nattelivsplanen 2025
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen, der ses i bilaget, om udkast til Restaurations- og Nattelivsplanen 2025.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 27. februar 2025 sendt udkast til Restaurations- og Nattelivsplanen 2025 i offentlig høring, hvor lokaludvalget har mulighed for at komme med bemærkninger. Der sker efter beslutning i Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.
Udkastet til Restaurations- og Nattelivsplan 2025 beskriver Københavns Kommunes ambitioner for restaurations- og nattelivsområdet i perioden 2026-2029.
Der er svarfrist den 24. april 2025.
I udkastet til Restaurations- og Nattelivsplanen 2025 nævnes, at Københavns Kommune definerer natteliv som sociale aktiviteter i byen, der finder sted i aften- og nattetimerne (kl. 18.00-06.00), f.eks. på caféer, restauranter, barer, natklubber, spillesteder og til kulturelle arrangementer.
Udkastet består af tre dele, som hver indeholder en række fokusområder og indsatsområder. De tre dele er:
- En vision, der sætter en overordnet retning for udviklingen af Københavns natteliv
- En miljøplan, der skal understøtte strategier for et balanceret natteliv, herunder forebygge
og regulere miljøgener fra nattelivet. - En restaurationsplan, der beskriver kommunens ambitioner på restaurationsområdet og
samtidig udgør vejledende retningslinjer for Bevillingsnævnets arbejde.
Det nævnes, at visionen for nattelivet i praksis vil udfolde sig inden for syv fokusområder:
1. Fælles om det gode natteliv
2. Trygge rammer for festen
3. Et natteliv for alle
4. Kultur som omdrejningspunkt
5. Sunde festfællesskaber
6. Opmærksomhed på festen i gaden
7. Et grønnere natteliv.
Miljøplanen inddeles i syv overordnede fokusområder:
1. Håndtering og forebyggelse af støj
2. Ny administration af udeservering
3. Helhedsorienteret tilsyn
4. Renhold af byen
5. Partnerskaber med erhvervsdrivende
6. Universelt design og tilgængelighed
7. Styrket samspil vedrørende alkoholbevillinger og udeserveringstilladelser
Restaurationsplanen indeholder en række overordnede fokusområder:
- Veldrevne restaurationer
- Et varieret og fordelt udbud
- Fastholdelse af restriktiv praksis
- Fokus på morgenværtshuse
- Understøttelse af områder med et særligt aktivt restaurations- og natteliv
- Fokus på havnearealet.
I bilaget ses rapporten "Creative Footprint Report Copenhagen", som Københavns Nattelivsudvalg har bestilt. I rapporten nævnes fem anbefalinger:
1. Recognise the value of nightlife.
2. Establish collective voice for nightlife actors and scenes.
3. Reduce bureaucratic hurdles for event permitting.
4. Address noise and licensing barriers to activate new short, medium- and long-term used space.
5. Eliminate obstacles to accessing funding.
Løsning
Det foreslås, at lokaludvalget godkender høringssvaret, som ses i bilaget. Det er udarbejdet efter drøftelse i arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet lægger lokaludvalgets høringssvar på Bliv Hørt-portalen.
Efter høringen skal sagen i Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, formentlig i maj 2025, inden den forelægges for Borgerrepræsentationen.
Bilag
0.1. Indstilling og Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 22. februar 2025:
0.2. Indstilling og Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 24. februar 2025:
0.3. Link til kommunens hjemmeside om Københavns Nattelivsudvalg: