Mødedato: 26.03.2025, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: IT-refusion til lokaludvalgsmedlemmer

Indstilling

Indstilling om,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger forperson Asbjørn Kaasgaard til at skrive til Borgerrepræsentationens sekretariat, at taksten for internetrefusion til lokaludvalgsmedlemmer skal hæves fra 175 kr. om måneden til 225 kr. om måneden.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har vedtaget, at lokaludvalgets medlemmer (men ikke suppleanterne) kan få tilbud om oprettelse og betaling af en internetforbindelse. Forbindelsen betales af sekretariatets budget. 
 
Det er lokaludvalget selv, der beslutter, om lokaludvalgets medlemmer skal have tilbud om internetforbindelse. Internetrefusion er et skattepligtigt gode og skal indberettes til SKAT. Der er det enkelte lokaludvalgsmedlem, der er ansvarlig for, at der indberettes korrekt til SKAT.

Taksten for internetrefusion ligger fra 1. januar 2014 på maksimalt 175 kr. pr. måned.

I mødet den 30. marts 2022 besluttede lokaludvalget, at lokaludvalgsmedlemmerne skal have tilbud om refusion for internetforbindelse.

Forpersonskabet har drøftet taksten for internetrefusion til lokaludvalgsmedlemmer og har konstateret, at for nogle lokaludvalgsmedlemmer dækker refusionen ikke udgiften til en internetforbindelse.

Løsning

Forpersonskabet foreslår, at forperson Asbjørn Kaasgaard bliver bemyndiget til at skrive til Borgerrepræsentationens sekretariat, at taksten for internetrefusion til lokaludvalgsmedlemmer skal hæves fra 175 kr. om måneden til 225 kr. om måneden. Forslaget begrundes med, at for nogle lokaludvalgsmedlemmer dækker refusionen ikke udgiften til en internetforbindelse.

Økonomi

Internetrefusion betales af sekretariatets budget.

Videre proces

Lokaludvalget bliver orienteret om svaret fra Borgerrepræsentationens sekretariat.
Til top