B-sag: Status på Bydelsmøde og den årlige evaluering af lokaludvalgets bydelsplan
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager en status på planlægningen af et bydelsmøde, der tager afsæt i Christianshavns Bydelsplan, til efterretning. Se løsningsafsnittet og bilagene.
- at tovholderne i lokaludvalgets arbejdsgrupper sender eventuelle kommentarer om Bydelsplanens Handleplan 2025/2026, som fremgår af bilag 2, til sekretariatet senest den 9. april.
Problemstilling
Lokaludvalget skal ifølge Kommissorium for lokaludvalg i Københavns Kommune invitere dets repræsentantskab til en årlig opfølgning og evaluering af lokaludvalgets bydelsplan. Lokaludvalget har valgt at dette skal ske ved et offentligt bydelsmøde.
Løsning
Bydelsmødet finder sted den 28. april 2025 kl. 17-21 i Christianshavns Beboerhus. Forretningsudvalget står for planlægningen af mødet.
Opdateret program
I lokaludvalgsmødet den 26. februar 2025 bad lokaludvalget om at få en status på planlægningen af bydelsmødet i lokaludvalgets marts-møde. Lokaludvalget kan se et opdateret program i bilag 1.
Sekretariatet har desuden opdateret ”Status” i handleplanen til bydelsplanen. Den ses i bilag 2.
Opdateret handleplanen
Tovholderne i lokaludvalgets arbejdsgrupper har mulighed for at supplere statusopdateringerne og kommentere eller korrigere dem. Opdateringerne er fremhævet med rødt i handleplanen i bilag 2.
Tovholdernes bemærkninger skal sendes til sekretariatet senest den onsdag 9. april. Bemærk at opdateringerne skal være kortfattede, så de passer til handleplanens format.
Den opdaterede handleplan sendes til bydelsmødets deltagere forud for bydelsmødet.
Om tilmelding
Bydelsmødet annonceres via lokaludvalgets kommunikationskanaler, inkl. plakatstanderen på Christianshavns Torv, samt i Christianshavneren. Tilmelding kan ske via et link på lokaludvalgets hjemmeside,
Der er plads til 80 personer. Pladserne tildeles efter først-til-mølle-princippet. Bemærk at man skal tilmelde sig mødet, selvom man er lokaludvalgsmedlem eller suppleant.
Økonomi
I lokaludvalgsmødet den 29. januar 2025 afsatte lokaludvalget 45.000 kr. til bydelsmødet. De skal blandt andet dække lokaleleje, forplejning, oplægsholdere, annoncering mv.
Videre proces
Forretningsudvalget fortsætter sammen med sekretariatet planlægningen af mødet. Tilmelding til bydelsmødet vil være mulig fra starten af april med tilmeldingsfrist den 22. april.
Bilag
1. Link til Christianshavns Bydelsplan 2023-26:
https://christianshavnslokaludvalg.kk.dk/om-os/lokaludvalgets-arbejde/bydelsplan