Mødedato: 26.03.2009, kl. 18:30

Christianshavns Lokaludvalgs pris

Christianshavns Lokaludvalgs pris

Christianshavns Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 26. marts 2009

 

 

14.      Christianshavns Lokaludvalgs pris

CHL  47/2009

Christianshavns Lokaludvalg skal træffe beslutning om indstiftelsen af Go Prisen

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller, at Christianshavns Lokaludvalg følger indstillingen fra Infogruppen og godkender,

1.      at Christianshavns Lokaludvalg en gang årligt uddeler Go Prisen, der tildeles en person/forening/institution, der har gjort en ekstraordinær indsats til gavn for Christianshavn og christianshavnerne. Alle medlemmer af Christianshavns Lokaludvalg kan foreslå prismodtagere.

2.      at Go Prisen udgør 1 kr. pr. indbygger på Christianshavn opgjort d. 1. januar, dvs. ca. 10.200 kr. Prismodtageren modtager desuden et diplom. Udgiften afholdes over puljemidlerne.

3.      at Christianshavns Lokaludvalg træffer beslutning om modtageren af årets Go Pris, så den kan uddeles i forbindelse med lokaludvalgets møde den 26. april 2009. Denne beslutning træffes for lukkede døre.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

I mødet den 26. februar 2009 drøftede lokaludvalget Info-gruppens indstilling vedrørende Christianshavns Lokaludvalgs Pris. Lokaludvalget bad Info-gruppen skrive en indstilling til beslutning i lokaludvalgets møde den 26. marts 2009 herom, herunder om prisens størrelse og kriterier for hvem, der kan modtage prisen. Lokaludvalget forudsatte, at lokaludvalget træffer beslutning om hvem, der skal modtage prisen.

Lokaludvalget besluttede desuden, at lokaludvalgets medlemmer frem til den 24. marts 2009 kan sende formanden begrundede forslag til årets prismodtager, således at lokaludvalget kan træffe beslutning om det i mødet den 26. marts 2009.


LØSNING

Infogruppens indstilling:
" Der stiftes en pris: Christianshavns Lokaludvalgs Pris

Vi har i INFO-gruppen drøftet navnet på prisen, vi foreslår en anden titel, for ikke at kopiere Lokalrådets Pris. Der var flere forslag på bordet bl.a. CLU-Prisen, CH_Prisen, Christianshavns Lokaludvalgs Initiativ Pris,  Kristianshavnerprisen – vi endte ved:

Go Prisen fra Christianshavns Lokaludvalg – som uddeles således:


Go Prisen tildeles en person/forening/institution, der har gjort en ekstraordinær indsats til gavn for Christianshavn og Christianshavnerne. Medlemmer af Lokaludvalget kan ikke modtage lokaludvalgets pris. Prismodtager vælges af medlemmerne af Christianshavns Lokaludvalg. Alle medlemmer af Christianshavns Lokaludvalg kan foreslå prismodtagere.

 

Prisen uddeles 1 gang årligt – første gang på det offentlige lokaludvalgsmøde søndag d. 26. april.


Go Prisen udgør 1 kr. pr. indbygger på Christianshavn opgjort d. 1. januar. Vi mener prisen skal være på de ca. 10.000,-, så prismodtager får mulighed for at fortsætte og videreudvikle sin indsats – altså et "GO for it".


Prismodtageren modtager desuden et diplom.

 

Forslag: INFO-gruppen

 

I år skal forslag til prismodtagere indsendes til sekretariatet inden 24. marts."

 


ØKONOMI

Udgiften til prisen vil være ca. 10.200 kr., idet Christianshavn havde 10.141 indbyggere pr. 1. januar 2008. Sekretariatet afventer melding fra Økonomiforvaltningen om indbyggertallet pr. 1. januar 2009. Udgiften afholdes over puljemidlerne. Formelt vil lokaludvalget hvert år skulle godkende, at prisen finansieres af puljemidlerne.

 

VIDERE PROCES

Prisen uddeles første gang den 26. april 2009 i forbindelse med lokaludvalgets møde og derefter 1 gang årligt.

 

BILAG
-

 

 

 

 



 

Til top