Gadebelysningen i kvarteret rundt om Christiania
Gadebelysningen i kvarteret rundt om Christiania
Christianshavns Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 26. marts 2009
11. Gadebelysningen i kvarteret rundt om Christiania
CHL 45/2009
Lokaludvalget skal beslutte et brev til Teknik- og
Miljøforvaltningen, der støtter forslaget om bedre gadebelysning i kvarteret
rundt om Christiania, herunder at sikring af gadelys skal prioriteres over
lyskvalitet.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg i et brev til Teknik- og Miljøforvaltningen støtter forslaget om bedre gadebelysning i kvarteret rundt om Christiania, herunder at sikring af gadelys skal prioriteres over lyskvalitet |
PROBLEMSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen er ved at indhente tilbud på gadebelysning i kvarteret, som kan opdeles i en prioritering: Bedre lyskvalitet, lysmængde og sikring mod afbrydelse.
Lokaludvalget drøftede sagen i mødet den 26. februar 2009.
LØSNING
Jf. beslutningen i mødet den 26. februar 2009 skriver formanden på vegne af lokaludvalget følgende til Teknik- og Miljøforvaltningen:
"Lokaludvalget har i møderne den 26. februar og 26. marts 2009 drøftet
forslaget om bedre gadebelysning i kvarteret rundt om Christiania.
Lokaludvalget ønsker, at sikring mod afbrydelse prioriteres over lyskvalitet og
lysmængde, idet kvarteret først og fremmest er ramt af lysafbrydelser.
I henhold til referatet af et møde den 4. februar 2009 mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Christianias Naboer, Slots- og Ejendomsstyrelsen og politiet har det været på tale, at lokaludvalget skal medvirke til finansieringen af en bedre gadebelysning i kvarteret. Imidlertid kan lokaludvalget i udgangspunktet ikke bevilge puljemidler til det formål, da det ikke umiddelbart er i overensstemmelse med retningslinierne for puljemidlernes anvendelse. Det må i øvrigt også være forvaltningens opgave at sikre belysningen i kommunens gader; også Christianshavns gader, selv om de formentlig er hårdere ramt af lysafbrydelser end så mange andre gader i kommunen."
ØKONOMI
-
VIDERE PROCES
Formanden sender brevet til Teknik- og Miljøforvaltningen.
BILAG
-