B-sag: Høringssvar om politik for udsatte byområder
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen om politik for udsatte byområder, der fremgår af løsningsafsnittet nedenfor.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt "Politik for udsatte boligområder" i offentlig høring på Bliv Hørt-portalen med svarfrist den 5. marts 2025.
Med den nye Politik for Udsatte Byområder 2025-2035 tages der afsæt i to strategiske mål, der går på tværs af alle forvaltningernes arbejde i de udsatte byområder.
Den første strategiske målsætning om ”Gode livschancer og muligheder for københavnere i alle aldre” konkretiseres i indsatser for at løfte københavnerne i de udsatte byområder tættere på beskæftigelse og uddannelse samt afhjælpe sundhedsudfordringer. For børn og unge handler det om at bryde negativ social arv og dermed øge livschancerne.
Den anden strategiske målsætning om ”Trygge og attraktive byområder” konkretiseres i indsatser, der skal sikre rammer, der kan give københavnerne i de udsatte byområder mere livskvalitet i hverdagen – mere tryghed, mere attraktive fysiske rammer samt bedre opkobling til den resterende by.
Christiania
Christiania er udpeget som et udsat byområde. I bilag 3 orienterer Teknik- og Miljøforvaltningen om baggrunden for udpegningen af Christiania (Bilaget eftersendes).
Følgende definition af "udsat byområde" fremgår af høringsmaterialet:
"De udsatte byområder bliver udpeget på baggrund af en databaseret screening af hele
byen. Det sker ud fra seks kriterier: indkomstniveau, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning, ungdomsuddannelse & børnefattigdom, sundhedstilstand og tryghed.
I kombination med hinanden peger de forskellige kriterier på en øget sandsynlighed for social udsathed sammenlignet med resten af københavnerne. Samtidig opleves områderne som mindre trygge og attraktive.
De udsatte byområder inkluderer også de boligområder, der er udpeget på Statens lister over Parallelsamfund. På denne måde kan vi forebygge, at der opstår behov for nedrivning, tættere bebyggelse eller salg af almene boliger."
Løsning
Arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havnen har drøftet sagen og foreslår følgende høringssvar:
"Christianshavns Lokaludvalg mener, at den foreslåede politik for udsatte byområder indeholder gode indsatser.
Lokaludvalget forventer, at der fortsat vil være fokus på forholdene på Christianshavns Torv, hvor personer med udfordringer samles.
Med venlig hilsen"
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet lægger lokaludvalgets høringssvar på Bliv Hørt-portalen.
Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser, at det endelig udkast til politik for udsatte byområder forventes godkendt i Borgerrepræsentationen i 2. kvartal af 2025. I 2026 forventes en opfølgende handleplan for politik for udsatte byområder forelagt Borgerrepræsentationen.
Bilag
0. Link til Teknik- og Miljøudvalgets behandling af sagen den 3. februar 2025: