Mødedato: 26.02.2020, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Puljeansøgninger, februar 2020

Christianshavn Lokaludvalg skal tage stilling til 2 ansøgninger

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til SHOCK på en ansøgning om 6.750 kr. til arrangementet "Performativ Croquis". Afslaget begrundes med, at arrangementet er for et for begrænset antal deltagere.
  2. At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen for MERE LEVET LIV tilsagn om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til et opstarts-arrangement. "FORÅRSMAGI i Lille Mølle". Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 16.275 kr., fordi det ønsker at sprede sin midler.

 

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget to ansøgninger om støtte.

 

Løsning

1. Performativ Croquis

En borger søger på vegne af foreningen SHOCK lokaludvalget om 6.750 kroner af lokaludvalgets 2020-pulje til at afholde en croquis-aften den 13. marts 2020 kl. 20-22 i Christianshavns beboerhus.

Ved performativ croquis er modellerne ikke statiske, som ved almindelig croquis-tegning, men i bevægelse ledsaget af musik. Performativ Croquis fremhæver den performative dimension i den traditionelle croquis. Performativ Croquis er et nyt koncept i København. Der forventes 30 tegnere til arrangementet. Der kan max være 50 siddende tegnere i lokalet.

En eventuel støtte vil gå til at dække omkostninger til leje af lokale og aflønning af performere og annoncering på facebook. Der tages entre på 125 kr. pr. deltager. Arrangementet har et samlet budget på 10.500 kr. Der forventes indtægter på billetsalg svarende til 3.750 kr.

Sekretariatets bemærkninger
Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at det, at ansøgeren i mindre omfang har entreindtægter, er ikke til hinder for, at der gives støtte til projektet/arrangementet, dog sådan at støtten vurderes i relation til entreens størrelse. Det er op til lokaludvalget at vurdere, om entreen er til hinder for at støtte arrangementet.

Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Foreningen SHOCK ansøger lokaludvalget om kr. 6.750,00 af lokaludvalgets 2020-pulje til afholdelse af en croquis-aften den 13. marts 2020 i Christianshavns Beboerhus. Der er tale om tegning af bevægelige modeller ledsaget af musik. Performativ croquis er et nyt koncept i København. Der forventes et deltagerantal på ca. 30. Der er medregnet billetindtægter på kr. 125.00 pr. deltager.

Vi mener, at dette arrangement rammer en meget snæver kreds af Christianshavnere og samtidig er det en udbygning af en igangværende aktivitet i Christianshavns Beboerhus. Med det begrænsede deltagerantal på 30, er det arbejdsgruppens anbefaling, at lokaludvalget ikke kan yde økonomisk støtte. I stedet bør der ansøges om støtte fra f.eks. folkeoplysningsforbundet.

Formandens indstilling

 At Christianshavns Lokaludvalg giver afslag til SHOCK på en ansøgning om 6.750 kr. til arrangementet "Performativ Croquis". Afslaget begrundes med, at arrangementet er for et for begrænset antal deltagere.

 

2. FORÅRSMAGI i Lille Mølle

Foreningen for MERE LEVET LIV søger lokaludvalget om 16.275 kroner af lokaludvalgets 2020-pulje til at afholde et opstarts-arrangement for foreningen MERE LEVET LIV. Arrangementet afholdes den 4. april 2020 kl. 16.00 – 19.00 i Lille Mølle på Christianshavn.       

Foreningens formål er at inspirere mennesker, i alle aldre, til mere levet liv. Det skal ske ved arrangementer af kulturel, social, videnskabelig eller kunstnerisk karakter med fokus på det liv, der gror i gode fællesskaber.

Opstartsarrangementet planlægges som en forårsfejring, hvor alle beboere på Christianshavn inviteres til en dag med optræden, musik og trylleri for alle aldersgrupper, herunder indslag fra kunstner Julie Kyhl, tryllekunstnerne Michael Frederiksen og Joachim Solberg og skuespiller og dramatiker Jens Kløft. Der forventes 70-100 deltagere.

En eventuel støtte vil gå til at dække omkostninger til PR, leje af teknik, materialer, kunstnerhonorarer, service, drikke og snacks til deltagere og transport. Arrangementet har et samlet budget på 22.275 kroner. Arrangementet er gratis.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Arbejdsgruppens anbefaling

Forårsmagi i Lille Mølle ansøger lokaludvalget om kr. 16.275,00. til afholdelse af et arrangement med titlen MERE LEVET LIV. Arrangementet finder sted den 4. april. Formålet er at inspirerer mennesker i alle aldre, til et arrangement af social, kulturel, social og videnskabelig karakterer, der gror i gode fællesskaber. Eventuel støtte skal bruges til musik, trylleri, kunstneriske indslag m.v. Der er ansøgt gennem fonde for et beløb på kr. 6000,00.

Udvalget er positiv over for at Lille Mølle har fået en ny renæssance, tillige med vi i særdeleshed mener, at arrangementet er dialogskabende og lokalt forankret. Med dette anbefaler arbejdsgruppen at yde støtte på kr. 10.000,00 ud af det ansøgte beløb på kr. 16.275,00. Dette med henvisning til at man kan søge andre fonde for det resterende beløb, og da vi ønsker af sprede Lokaludvalgets midler.

Formandens indstilling

At Christianshavns Lokaludvalg giver Foreningen for MERE LEVET LIV tilsagn om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til et opstarts-arrangement. "FORÅRSMAGI i Lille Mølle". Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 16.275 kr., fordi det ønsker at sprede sin midler.

 

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 220.000 kr. til puljeansøgninger i 2020. Hidtil er der disponeret for 82.000 kr. Hvis lokaludvalget følger indstillingen, vil der være disponeret for yderligere 10.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje.

 

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøger om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre
sagsbehandling.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til SHOCK på en ansøgning om 6.750 kr. til arrangementet "Performativ Croquis". Afslaget begrundes med, at arrangementet er for et for begrænset antal deltagere.                                                          
  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Foreningen for MERE LEVET LIV tilsagn om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2020-pulje til et opstarts-arrangement. "FORÅRSMAGI i Lille Mølle". Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 16.275 kr., fordi det ønsker at sprede sin midler.

 

 

Protokolbemærkning fra Poul Nielsen: "Deltagerne i opstarts-arrangement. "FORÅRSMAGI i Lille Mølle" bør selv betale."

 

Til top