Mødedato: 26.02.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Christianshavns Lokaludvalg drøfter aktuelle sager på baggrund af en orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1. at Christianshavns Lokaludvalg tager arbejdsgruppernes orientering om deres virke siden seneste møde i lokaludvalget til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget drøfter aktuelle sager på bagrund af en orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Løsning

Arbejdsgrupperne mv. orienterer om deres virke siden seneste møde i lokaludvalget.

Arbejdsgruppen for Teknik, Miljø og Havnen
- Aktuelt

Arbejdsgruppen om Christiansholm
- Aktuelt

Følgegruppen vedr. Krøyers Plads
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Kultur, Skole og Fritid
- Aktuelt

Arrangørgruppen vedr. Christianshavnerdagen
- Aktuelt

Info-gruppen
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Sociale forhold, Sundhed og Omsorg
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv
- Aktuelt

Alladin-gruppen (Burmeistergade, busslusen på Holmen)
- Aktuelt

Følgegruppen vedr. institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden
- Aktuelt 

Følgegruppen vedr. multihallen
- Aktuelt

Det lokale miljøarbejde
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for mangfoldighed i det sydlige Christianshavn
- Aktuelt

Beslutning

Arbejdsgruppen for Teknik, Miljø og Havnen
Lars Schou Pedersen oplyste, at i sit næste møde vil arbejdsgruppen drøfte lokaludvalgets relation til Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.
Poul Cohrt oplyste, at han er i kontakt med Teknik- og Miljøforvaltningen om fortovsrenholdelsen på Christianshavn, som kommunen har overtaget.


Følgegruppen vedr. Krøyers Plads 
Poul Cohrt oplyste,
  • at der er taget hånd om problemet med lastbilkørsel i Strandgade til byggepladsen, således at det nu sker i henhold til de gældende aftaler
  • at der er ved at blive taget hånd om prblemet med kørende betonblandemaskiner tidligt om morgenen ved byggepladsen. Det er imod de gældende aftaler.
  • at byggeriet beklæades med rødt tegl.
  • at der er fundet grønlandsk marmor på byggepladsen. Det stammer fra den gang området var et havnebassin. Norget af marmoret vil blive anvendt på udearealet omkring byggeriet, hvor det skal illudere isbjerge.
  • at boligerne i byggeriet er eftertragtede. Mange er allerede solgt.
  • at NCC ønsker at udleje erhvervslejemålet i stueetagen i "rå tilstand", da NCC ikke ønsker at drive lejemålet.
Arbejdsgruppen for Kultur, Skole og Fritid
Ruth Plovgaard oplyste,
  • at Kultur- og Fritidsforvaltningen har udsendt en høring om musikundervisningen i kommunen og inviteret til et møde den 3. marts. Hun og Svend Erik Brockdorff deltager på vegne af lokaludvalget.
  • at i fortsættelse af lokaludvalgets Christianshavnermøde den 4. februar 2014 om Christianshavns Skole, hvor borgmester Pia Allerslev deltog, vil der formentlig blive holdt et møde mellem forvaltningen, skolebestyrelsen på Christianshavns Skole og lokaludvalget om udvidelsen af skolen. Hun og Asbjørn Kaasgaard deltager på vegne af lokaludvalget.
  • at hun har været i kontakt med to borgere, der står bag forslaget om en skatepark på Christianshavns Vold. På hendes forslag vil de arbejde videre med ideen om at placere skateparken på Lille Vold.
  • at hendes og John Poulsens deltagelse på vegne af lokaludvalget i tilsynet med Kulturenheden Islands brygge-Christianshavn skal bekræftes af det nye lokaludvalg i lokaludvalgsmødet den 26. marts 2014.

 

Arrangørgruppen vedr. Christianshavnerdagen 
Kirsten V. Andersen oplyste, at lokaludvalget har modtaget 10.000 kr. fra Nordeafonden som bidrag til Christianshavnerdagen 2014.
På forslag fra Kirsten V. Andersen tiltrådte lokaludvalget, at Jette Philipsen bliver tovholder for arrangørgruppen vedr. Christianshavnerdagen.  

Info-gruppen
Jette Philipsen oplyste,

  • at pressestrategien vedrørende lokaludvalgets vision for Papirøen indtil videre har fungeret tilfredsstillende
  • at INFO-gruppen har arbejde med designet af lokaludvalgets hjemmeside.
  • at plakaten og annoncen for Christianshavnermødet den 5. marts 2014 om belysning rammer plet.

Arbejdsgruppen for Sociale forhold, Sundhed og Omsorg 
Elin Johansson oplyste, 

  • at hun på vegne af lokaludvalget har været til møde i Samarbejdsforum under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvor der var en orientering om, hvordan frivilligt arbejde kan indpasses i forvaltningens opgaveportefølje.
  • at forvaltningen er ved at etablere et sundhedshus på Østerbro på hjørnet af Randersgade og Vordingborggade, som skal dække Østerbro, indre By og Christianshavn. Det forventes at åbne til december. Hun har på vegne af lokaludvalget deltaget i et møde om huset, hvor det kom frem, at den manglende busbetjening til sundhedshuset, er problematisk. Hun forventer, at lokaludvalget får en sag i høring om etableringen af Sundhedshuset. Hun vil selv undersøge, hvem der har truffet beslutningen.
  • at der den 8. maj 2014 vil blive afholdt en seniorfestival i Fælledgården på østerbro. Der vil blive indsat shuttlebus, som skal transportere senioerer fra Christianshavn til festivalen. Festivalen vil omfatte en lang række aktiviteter.

Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv 
Jane Lytthans oplyste, at anlægsprojektet for torvet er udsat til efter Eurovision-ugen i maj. Der kommer en ny kontakt person i Teknik- og Miljøforvaltningen på projektet. I torvet-projektet indgår ikke en anden placering af fiskebilen, som i øjeblikket har tilladelse til at holde på Børnehusbroen. Hun har spurgt forvaltningen om, hvorfor dele af torvet i øjeblikket er afspærret, men endnu ikke fået svar. 

Alladin-gruppen (Burmeistergade, busslusen på Holmen)
Julius Lund oplyste, at lokaludvalget i mødet den 26. marts 2014 skal udpege en anden tovholder fra lokaludvalget for gruppen.

Følgegruppen vedr. institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden
 
Poul Cohrt oplyste, at Børne- og Ungdomsforvaltningen er på vej med en indkaldelse til møde i følgegruppen. 

Følgegruppen vedr. multihallen
Poul Cohrt oplyste, at der er indkaldt til brugermøde den 10. marts.
Han oplyste endvidere, at han har skrevet sammen med borgmester Carl Christian Ebbesen om brugerindflydelse i Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner. Kultur- og Frtidsudvalget skal den 7. marts 2014 drøfte, hvordan brugerne inddrages i instituionernes drift.
Dan Sørensen oplyste, at ikke alle foreninger, der bruger Hal C, har ønske om en egentlig brugerbestyrelse for hallen, men at erfaringen fra andre haller er, at det er fordelagtigt for brugerne at få indflydelse på driftsøkonomiske prioriteringer.

Det lokale miljøarbejde
Kirsten V. Andersen og Julius Lund orienterede om Miljøpunkt indre By-Christianshavns green walk-arrangement den 23. februar, hvor der blev talt om hvor, der kan plantes træer, og hvilke, ligesom der blev talt om, hvordan ejendomsejere kan få espalier på deres ejendomme. Miljøpunktet kan rådgive om det.

Arbejdsgruppen for mangfoldighed i det sydlige Christianshavn 
Poul Corht oplyste, at arbejdsgruppen holder et møde i maj. Gruppen har henvendt sig til politiet med et ønske om en tryghedsvandring i kvarteret, og afventer svar.
Poul Cohrt oplyste endvidere, at politiet har svaret på lokaludvalgets henvendelse om TV-overvågning i kvarteret. Svaret sendes til lokaludvalget og arbejdsgruppens medlemmer.

Til top