Høring om lokalområder
Høring om lokalområder
Christianshavns Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde torsdag den 26. februar 2009
7. Høring om lokalområder
CHL 25/2009
Christianshavns Lokaludvalg skal godkende et høringssvar om en administrativ sammenlægning af lokalområder på ældre- og sundhedsområdet.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Den fungerende formand indstiller, 1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar fra arbejdsgruppen om Sundhed og Omsorg om sammenlægning af lokalområder på ældre- og sundhedsområdet. |
PROBLEMSTILLING
Lokaludvalget
skal tage stilling til et forslag fra kommunens Sundheds- og Omsorgsudvalg om
vedlagte forslag om sammenlægning af lokalområder på ældre- og sundhedsområdet.
Forslaget medfører, at der etableres et nyt lokalområde for bydelene Østerbro
og Indre By inkl. Christianshavn.
I høringsmaterialet skriver man bl.a., at formålet er,
· at skabe bæredygtige og homogene lokalområder ud fra den demografiske udvikling i befolkningsgrundlaget, udfordringer i sundhedsprofilen og behovet for fagligt robuste lokale forvaltningsenheder, der kan bidrage til udvikling, sikre ensartet implementering af tværgående udviklingstiltag og understøtte enhederne i lokalområdet med henblik på sikker drift og økonomisk balance.
· at sikre en fortsat effektiv administrativ organisering.
Høringsfristen er den 27. februar 2009.
LØSNING
Lokaludvalget godkender n edenstående høringssvar, som arbejdsgruppen om Sundhed og Omsorg har forfattet:
"Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har sendt det materiale vedrørende
sammenlægning af lokalområder, som Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtog den 22.
januar 2009, i høring.
Borgerinddragelse
Christianshavns
Lokaludvalg har ikke på det foreliggende grundlag og med den korte frist for
svar (henover vinterferien) haft mulighed for at iværksætte en
borgerinddragelsesproces forud for behandlingen af sagen i lokaludvalgets møde
den 26. februar 2009.
Uddybende om sammenlægningen
Lokaludvalgets arbejdsgruppe om Sundhed og Omsorg havde den 16. februar 2009 et udmærket møde med forvaltningen, hvor forvaltningen uddybede planerne. Forvaltningen oplyste, at de borgerindgange, der berøres af sammenlægningen, er Ældrekontoret samt Pensions- og Omsorgskontoret, hvor Indre By inkl. Christianshavn i dag har Ældrekontoret placeret på Vesterbrogade 35A og Pensions- og Omsorgskontoret på Reventlowsgade 10. I den nye struktur vil begge kontorer være placeret på Hans Knudsens Plads 3 på Østerbro.
I mødet oplyste forvaltningen, at man vil arbejde på at
finde lokaler, der er mere centralt placeret for lokalområdet Indre
by/Østerbro. Samtidig oplyste forvaltningen, at der er mange opgaver, der endnu
ikke har fundet den endelige forankring ude i lokalområderne. Det gælder nye
opgaver indenfor sundhedsområdet, som er kommet til i forbindelse med
kommunalreformen. Derudover er myndighedsopgaverne på pensionsområdet i
bevægelse, ligesom der afventes implementering af nyt IT-system inden for dette
område.
Disse forhold betyder, at forvaltningen ikke kan give mere konkrete svar på,
hvad sammenlægningen reelt betyder for borgerne på Christianshavn.
Lokaludvalgets
holdning
Lokaludvalget vil gerne kvittere for, at forvaltningen tog
et møde med arbejdsgruppen, men forvaltningen burde i høringsmaterialet have
oplyst om de faktorer, der skaber usikkerhed om sammenlægningens betydning for
den enkelte borger.
Christianshavns Lokaludvalg kan tilslutte sig det
overordnede formål med ændringerne, nemlig at gavne borgerne ved at få tilpas
store administrative og faglige enheder, som er bæredygtige og homogene og
tilpasset befolkningssammensætningen og udviklingen på social- og
sundhedsområdet.
Lokaludvalget er dog bekymret over den længere afstand til Ældrekontoret og Pensions- og Omsorgskontoret og vil derfor opfordre til, at man finder en mere central placering for de to kontorer end Hans Knudsens Plads. Det bør være et sted, der er let at komme til med offentlig transport."
ØKONOMI
-
VIDERE PROCES
Når lokaludvalget har godkendt høringssvaret, sender sekretariatet det til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Høringssvaret vil indgå som en del af grundlaget for Borgerrepræsentationens beslutning om sammenlægningen af lokalområder.
BILAG
1. Høringsmaterialet fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen