B-sag: Henvendelser til lokaludvalget, november 2020
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg tager hans håndtering af henvendelser til lokaludvalget til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget har modtaget henvendelser siden lokaludvalgsmødet den 28. oktober 2020.
Løsning
1. Cyklister i Prinsessegade
Den 26. februar 2020 orienterede en borger om problemerne med mange cyklister, der kører mod ensretningen i Prinsessegade syd for Torvegade. Hun foreslog, at der her og nu
- Opsættes et særligt cykeltrafiklys ved krydset Torvegade/Prinsessegade på Irmasiden mhp øget flow og forbedret trafiksikkerhed
- Opsættes forbudsskiltet C25-1 ‘Cykling forbudt’ ved Sofiegade/Prinsessegade under det generelle C19-skilt 'Indkørsel forbudt’.
Hun foreslog endvidere, at man på lidt længere sigt nedlægger smalle striber borduresten i alle brostensbelagte gader på Christianshavn for at motivere cyklister til at køre, hvor der må køres i stedet for at køre ad forbudte gader (eller på fortove)
Hun havde forinden orienteret lokaludvalget om sagen under punktet "Åben spørgetid" i mødet den 26. februar 2020.
Med mail den 26. oktober 2020 gjorde hun opmærksom på, at hun ikke har fået en tilbagemelding og at hun heller ikke af lokaludvalgets referater kan se, at lokaludvalget har behandlet henvendelsen.
Sekretariatet beklagede med mail den 27. oktober 2020, at hun ikke har fået svar. Sekretariatet forklarede, at lokaludvalget ville have fulgt op på sagen, men fra medio marts til ultimo maj 2020 var der stort set ingen aktivitet i lokaludvalget pga. coronarestriktionerne.
Sekretariatet forklarede videre, at i august 2020 blev lokaludvalget inddraget i Teknik- og Miljøforvaltningens analyse vedr. Torvegade, der har som mål at skabe bedre cykelfremkommelighed på Torvegade. Da analysen og cykelfremkommelighedsprojektet også kan have betydning for sidegaderne til Torvegade, venter lokaludvalget med at tage stilling til henvendelsen.
2. Ny asfalt i Bådsmandsstræde
Med mail den 31. oktober 2020 orienterede en borger lokaludvalget om hans henvendelse til teknik- og miljøborgmesteren og Københavns politi om, at det fremgår af af Christianias ugeavis Ugespejlet, der udkom den 30. oktober 2020, at Bådsmandsstræde vil blive totalt lukket den 3.-6. november 2020, idet asfalten vil blive fræset op og ny asfalt lagt på. Notitsen ender med at minde ejerne af biler om, at de skal fjerne deres bil senest den 2. november 2020 om aftenen.
Han undrer mig over, at det bare bliver meldt ud som en lille notits, og over at Københavns Kommune ikke har udmeldt noget om dette. Han spørger, om det betyder, at det er Christiania, som selvbestaltet laver vejarbejde på en offentlig vej. Og hvis det er tilfældet, om det er acceptabelt for myndighederne.
3. Ny asfalt i Bådsmandsstræde
Med mail den 6. november 2020 oplyste en borger, at asfaltarbejdet i Bådsmandsstræde mellem Christianshavns Vold og Prinsessegade er færdigt.
Han oplyste, at Teknik- og Miljøforvaltningen har lavet en bedre indkørsel til Voldboligerne ved at lægge borduresten mm., så indkørslen nu er et fortov. Det fredeliggør trafikken for især børnehavebørnene og for de svage i Voldboligerne, skrev han.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
Lokaludvalget tog formandens håndtering af henvendelser til lokaludvalget til efterretning.