Mødedato: 25.11.2015, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34
Opfølgning på Christianshavnermøde om Task Force Pusher Street og Christiania
Se alle bilag
Københavns Politi betaler lokalelejen samt forplejning.
Repræsentanter for Politiets Task Force Pusher Street mødes med jævne mellemrum med repræsentanter for lokaludvalget, lokaludvalgets arbejdsgruppe Christianshavn-Christiania, Christianshavns Lokalråd, Christianias Naboer, Christianshavns Gymnasium, Christianshavns Skole og Døttreskolen om aktuelle temaer vedrørende politiets virke på og omkring Christiania.
Til top
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte om og i givet fald hvordan lokaludvalget skal følge op på Christianshavnermødet den 18. november 2015 om Task Force Pusher Street og Christiania.
Indstilling
Formanden foreslår,- at Christianshavns Lokaludvalg drøfter Christianshavnermødet den 18. november 2015 om Task Force Pusher Street og Christiania.
- at Christianshavns Lokaludvalg beslutter om og i givet fald hvordan lokaludvalget skal følge op på Christianshavnermødet den 18. november 2015 om Task Force Pusher Street og Christiania.
Problemstilling
Lokaludvalget stod for et Christianshavnermøde den 18. november 2015 om Task Force Pusher Street og Christiania, hvor repræsentanter for politiets Task Force Pusher Street orienterede om politiets virke på og omkring Christiania.Løsning
Lokaludvalget drøfter Christianshavnermødet den 18. november 2015 om Task Force Pusher Street og Christiania og beslutter om og i givet fald hvordan lokaludvalget skal følge op på mødet.Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 5.000 kr. til Christianshavnermødet.Københavns Politi betaler lokalelejen samt forplejning.
Videre proces
Afhænger af drøftelsen.Repræsentanter for Politiets Task Force Pusher Street mødes med jævne mellemrum med repræsentanter for lokaludvalget, lokaludvalgets arbejdsgruppe Christianshavn-Christiania, Christianshavns Lokalråd, Christianias Naboer, Christianshavns Gymnasium, Christianshavns Skole og Døttreskolen om aktuelle temaer vedrørende politiets virke på og omkring Christiania.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede referatet af lokaludvalgets borgermøde den 18. november 2015 om lokalpolitiets arbejde på Christianshavn og Christiania. Der var følgende synspunkter:
- Mødet var spild af tid. Der er intet sket, siden lokaludvalget sidst havde borgermøde med politiet.
- Lokalbetjenten er ikke synlig på Christianshavns Torv og reagerer ikke på henvendelser om hashsalg på torvet og i gården bag Dronningensgade. Det er frustrerende.
- Mange af deltagerne talte efter mødet med politiet om, hvor man skal henvende sig med et problem. På den led gav mødet mening.
- Politiet gav undvigende svar, men borgerne fik lejlighed til at møde politiet.
- Man kan konkludere at politiets Task Force Pusher Street-indsats ikke er effektiv, når problemerne bliver ved med at være der.
- Det er vigtigt, at man bliver ved med at ringe til politiet, så man sikrer, at det kommer med i statistikken. Politiet har journaliseringspligt.
- Tag politiets manglende synlighed på Christianshavns Torv mv. op på møderne, som lokaludvalget og andre har med politiets Task Force Pusher Street.
- Det er svært at finde frem til de rigtige i politiet, når man har et problem, og ens information går ikke videre til de rette. Det virker som om, der er retsløshed på Christianshavn. Det hænger nok sammen med, at politiet mangler mandskab og at de forhold, borgerne ringer om, ikke har høj prioritet.
- Lokaludvalget besluttede at tage politiets manglende synlighed på Christianshavns Torv mv. op på møderne, som lokaludvalget og andre har med politiets Task Force Pusher Street.
- Lokaludvalget tog referatet af lokaludvalgets borgermøde den 18. november 2015 om lokalpolitiets arbejde på Christianshavn og Christiania til efterretning.