Mødedato: 25.10.2023, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

B-sag: Puljeansøgningen "De Udvalgte"

Se alle bilag

Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at opretholde sit tilsagn til en fotograf om 10.000 kr. til bogudgivelsen ”De Udvalgte”.  

Indstilling

Indstilling om, 

  1. at Christianshavns Lokaludvalg opretholder sit tilsagn til en fotograf om 10.000 kr. til udgivelse af bogen ”De Udvalgte” (som nu hedder "FOTO: Susanne Mertz") med portrætter og billeder fra Christianshavn og Christiania. Det indebærer, at lokaludvalget skal afsætte 5.000 kr. af 2024-puljen til projektet. 

Problemstilling

Lokaludvalget besluttede den 22. juni 2022 at støtte bogudgivelsen med 10.000 kr. af 2022-puljen.

I december 2022 oplyste ansøger, at bogen ikke ville blive færdig til udgivelse i 2022.

Lokaludvalget besluttede den 14. december 2022 at opretholde støtten om 10.000 kr. til bogudgivelsen og bemyndigede sekretariatet til at forudbetale 5.000 kr. af støtten af 2022-puljen. Det blev forudsat, at den resterende del af støtten skulle udbetales af 2023-puljen, når ansøgeren havde sendt regnskab og evaluering af projektet til lokaludvalget.

Ansøgeren bag ansøgningen om bogudgivelsen ”De Udvalgte” har den 10. oktober 2023 oplyst, at bogen ikke bliver færdig til udgivelse i 2023. Ansøger forventer at bogen udkommer medio 2024.

Ansøger oplyser, at bogen kommer til at hedde ”FOTO: Susanne Mertz” fremfor ”De Udvalgte”, men at indholdet er det samme.  

Løsning

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen Kultur, Skole, Fritid, Børn og Unge anbefaler at projektets bevilling på 5.000. kr.  overgår til 2024 puljen.

Indstilling

Det foreslås, at lokaludvalget opretholder tilsagnet til en fotograf om 10.000 kr. til udgivelse af bogen ”De Udvalgte” (som nu hedder "FOTO: Susanne Mertz") med portrætter og billeder fra Christianshavn og Christiania.

Det indebærer, at lokaludvalget skal afsætte 5.000 kr. af 2024-puljen til projektet, idet der forlods er udbetalt 5.000 kr. af 2022-puljen til projektet. Støtten udbetales, når lokaludvalget har modtaget evaluering og regnskab for projektet.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 230.259 kr. af 2023-puljen til puljeansøgninger. Foreløbig har lokaludvalget disponeret for 204.528 kr. af rammen. Hvis lokaludvalget følger indstillingen, vil der være disponeret 5.000 kr. mindre af rammen.

Lokaludvalget har endnu ingen ramme for 2024-puljen, men har hidtil disponeret for 17.000 kr. af 2024-puljen til aktiviteterne "Ren Vold" og "Ladcykelkonference". Hvis lokaludvalget følger indstillingen, vil der være disponeret for yderligere 5.000 kr. af 2024-puljen.

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøgeren om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at opretholde sit tilsagn til en fotograf om 10.000 kr. til udgivelse af bogen ”De Udvalgte” (som nu hedder "FOTO: Susanne Mertz") med portrætter og billeder fra Christianshavn og Christiania. Det indebærer, at lokaludvalget skal afsætte 5.000 kr. af 2024-puljen til projektet. 

Til top