Mødedato: 25.10.2017, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Prospekt Dronningensgade

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal dels drøfte "Prospekt Dronningensgade", der er et forslag til indretning af dele af Dronningensgade og Bådsmandsstræde til et shared space-byrum for børn og voksne, og dels vælge et medlem til projektets følgegruppe.  

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter "Prospekt Dronningensgade", der er et forslag til indretning af dele af Dronningensgade og Bådsmandsstræde til et shared space-byrum for børn og voksne - se bilaget.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg vælger et lokaludvalgsmedlem til projektets følgegruppe.  

Problemstilling

Forslag fra arbejdsgruppen Byplan, Trafik og Havn:

"Arbejdsgruppen for byplan, trafik og havn ønsker at vedhæftede projekt kommer på dagsordenen på næste møde.

Initiativet til projektet kommer fra et samarbejde mellem Christianshavns Døtreskole og Christianshavns Gymnasium om shared space mellem børn og voksne i Dronningensgade og Bådsmandsstræde.

Vi forslår, at lokaludvalget drøfter projektet og vælge et medlem til at deltage i den følgegruppe, som allerede er etableret."

 

Projektet

"Prospekt Dronningensgade" er et forslag til indretning af et shared space-byrum for børn og voksne i Dronningensgade mellem Sankt Annæ Gade og Bådsmandsstræde og i Bådsmandsstræde mellem Dronningensgade og Prinsessegade.

Det fremgår af prospektet, at man med en omlægning af Dronningensgade ønsker at nedbryde grænsen mellem skole, offentlig byrum, kirke og by. Vision er at:

  • skabe sikre skolevej
  • skabe et samlingsrum for bydelens udsatte, turister, familier og børn
  • forgrønne en trafikåre
  • klimasikre og regnvandshåndtere lokalt

Prospektet for projektet ses i bilaget.

Udtalelse fra Christianshavnergården

Repræsentanten for E/F Christianshavnergården i Prospekt Dronningensgade-udvalget har sendt lokaludvalget en udtalelse om "Prospekt Dronningensgade". I udtalelsen argumenterer repræsentanten for, hvorfor E/F Christianshavnergården er imod, at der ændres på Dronningensgade.  E/F Christianshavnergården omfatter karreen Dronningensgade 59-61, Sankt Annæ Gade 13-17 og Overgaden Oven Vandet 44-46. Se udtalelsen i bilaget.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter "Prospekt Dronningensgade" og vælger et lokaludvalgsmedlem til projektets følgegruppe.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

Lokaludvalgets medlem af projektets følgegruppe orienterer med jævne mellemrum lokaludvalget om sagen.

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede "Prospekt Dronningensgade".
  2. Lokaludvalget udpegede Poul Brorson til projektets følgegruppe.  
Til top