Mødedato: 25.10.2017, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Tryk af Christianshavns Bydelsplan 2017

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at afsætte penge til tryk af 500 eksemplarer af Christianshavns Bydelsplan 2017.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg afsætter en ramme på 8.000 kr. til tryk af 500 eksemplarer af Christianshavns Bydelsplan 2017.

Problemstilling

Lokaludvalgsmedlem Asbjørn Kaasgaard foreslår, at lokaludvalget afsætter penge til at få trykt 500 eksemplarer af bydelsplanen til lokaludvalgets eget brug og til at lægge på biblioteket mv.

Sekretariatet har bestilt tryk af 100 eksemplarer af bydelsplanen til lokaludvalgets brug samt til brug ved arrangementet den 25. oktober 2017 på rådhuset, hvor bydelsplanerne lanceres. Udgiften til tryk af de 100 eksemplarer af bydelsplanen betales af sekretariatets budget.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget afsætter en ramme på 8.000 kr. af lokaludvalgets 2017- pulje til tryk af yderligere 500 eksemplarer af Christianshavns Bydelsplan til lokaludvalgets brug mm.

Økonomi

Se ovenfor samt en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 25. oktober 2017 om ændringer i budgettet for lokaludvalgets pulje 2017.

Videre proces

Når lokaludvalget har besluttet indstillingen, bestiller sekretariatet tryk af yderligere 500 eksemplarer af Christianshavns Bydelsplan 2017.

 

 

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Asbjørn Kaasgaard om, at lokaludvalget bestiller tryk af 1.000 eksemplarer af Christianshavns Bydelsplan 2017.
  2. Lokaludvalget bad Infogruppen om en indstilling til lokaludvalgsmødet den 29. november 2017 om, hvorvidt lokaludvalget skal udarbejde en pixiudgave af Christianshavns Bydelsplan 2017.
Til top