Mødedato: 25.10.2017, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Nytårskur, Christianshavnerdag og 400 års-jubilæum

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte, hvordan lokaludvalgets nytårskur og Christianshavnerdag i 2018 tænkes sammen med fejringen af Christianshavns 400 års jubilæum.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter Infogruppens indstilling om, hvordan lokaludvalgets nytårskur og Christianshavnerdag i 2018 tænkes sammen med fejringen af Christianshavns 400 års jubilæum. Se løsningsafsnittet.

Problemstilling

Lokaludvalget har tidligere besluttet, at lokaludvalgets nytårskur og Christianshavnerdag i 2018 skal tænkes sammen med fejringen af Christianshavns 400 års jubilæum, som Christianshavns 400 års Jubilæumsudvalg står for.

Løsning

Infogruppen og C- dagsgruppen har holdt møde med jubilæumsudvalget.

Infogruppen indstiller:

Nytårskur/Åbningsarrangement i Hal C  den 6 januar 2018.

Jubilæumsfest/Christianshavnerdag  over hele Christianshavn den 17-19 august 2018

Infogruppen, C-dagsgruppen og Jubilæumsudvalget  arbejder tæt sammen om planlægning og afvikling af de to arrangementer.

Arrangementerne bygger på de hidtidige erfaringer, men skaleres op i  størrelse.

Udgifterne for lokaludvalget bliver som vanligt og Jubilæumsudvalgets midler bliver lagt oveni til   større og mere omfattende aktiviteter.

Lokaludvalgets sekretariat støtter i sædvanligt  omfang.

Nordea-fonden krediteres for støtte.

Økonomi

Lokaludvalget afsætter samme ressourcer til Nytårkur 2018 som til Nytårskur 2017. Nytårskuren i januar 2017 kostede ca. 26.000 kr.

Lokaludvalget afsætter samme ressourcer til Christianshavnerdag/Jubilæumsfest 2018 som til Christianshavnerdagen 2017  - med forbehold for godkendelse af det nyvalgte lokaludvalg i marts 2018. Regnskabet for Christianshavnerdagen 2017 er endnu ikke gjort op, men arrangementet forventes at koste ca. 120.000 kr.

Videre proces

Info-gruppen arbejder sammen med jubilæumsudvalget  om at afvikle årets Nytårskur/Jubilæumsåbningsarrangement i januar og Christianshavnerdag/Folkefest i august 2018.

Christianshavns 400 års Jubilæumsudvalg har udarbejdet en kommunikationsstrategi samt en ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget om støtte til afholdelsen af jubilæet. Se bilagene.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede Infogruppens indstilling om, hvordan lokaludvalgets nytårskur og Christianshavnerdag i 2018 tænkes sammen med fejringen af Christianshavns 400 års jubilæum.

Til top