Høringssvar om Forslag til Kommuneplan 2024
Indstilling
Indstilling om,
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Økonomiforvaltningen om Forslag til Kommuneplan 2024, som fremgår af bilag 1.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen har sendt forslaget til Kommuneplan 2024 i offentlig høring på Bliv Hørt-portalen i perioden 29. august - 24. oktober 2024.
Link til høringsmaterialet på Bliv Hørt-portalen: https://blivhoert.kk.dk/hoering/forslag-til-kommuneplan-2024
Forslaget til Kommuneplan 2024 sætter rammerne og retningslinjerne for hovedstadens udvikling de næste 12 år og bygger videre på visionen fra Kommuneplanstrategi 2023 for Københavns fysiske udvikling; ”Fremtidens klimavenlige hovedstad” med særligt fokus på disse fem temaer:
- Hovedstadens byudvikling og mobilitet
- Boliger og sammenhængende by
- En by med erhverv og studiemiljø
- En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid
- Udvikling med respekt for byens sjæl.
Borgerdialog
Forslaget til Kommuneplan 2024 blev debatteret på Christianshavnerdagen den 8. september 2024. Fokus i debatterne var på dels havnen og dels sundhed.
I lokaludvalgsmødet den 28. august 2024 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående lokaludvalgsmedlemmerne Preben Møller Whitt, Claus Bendixen og Asbjørn Kaasgaard samt suppleant Jacob Fuchs til at udarbejde et udkast til høringssvar.
Løsning
Arbejdsgruppen har genlæst lokaludvalgets høringssvar til den interne høring af Udkast til Forslag til kommuneplan 2024 og har vurderet at høringssvaret med få ændringer også er dækkende for lokaludvalgets holdning til Forslag til Kommuneplan 2024.
Udkastet til høringssvaret til Forslag til Kommuneplan 2024 tager derfor udgangspunkt i den interne høring, men har fået en ny indledning og en tilføjelse som handler om stormflodsikring. Tilføjelsen fremgår af linje linje 79-84 i udkastet til høringssvar, som ses i bilag 1.
Det foreslås, at lokaludvalget godkender høringssvaret..
Økonomi
Lokaludvalget har afsat en ramme på 120.000 kr. til Christianshavnerdagen.
Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet høringssvaret, lægger sekretariatet det på Bliv Hørt-portalen.
Den 12. december 2024 skal Borgerrepræsentationen vedtage Kommuneplanen endeligt.
Bilag
0.1.Link til Kommunens hjemmeside om Kommuneplan 2024:
0.2. Link til arrangementer om forslaget til kommuneplan:
https://kp24.kk.dk/tag-del-i-planen/arrangementer-om-kommuneplanenen
Beslutning
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Lars Josephsen om, at følgende tilføjes linje 31: "Lokaludvalget foreslår, at der på et passende sted i kommuneplanen indføjes et afsnit, der omtaler HOFORs arbejde med klimasikring, og som herunder henviser til HOFOR's hvidbog "Vand fra alle sider truer byerne. Klimasikring i fællesskab", udgivet i juni 2024".
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at linje 99-101 formuleres: "...hvis der til gengæld sker en dæmpning af byfortætningen i tætbyen, dvs. Indre By, det gamle Christianshavn og brokvartererne."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at linje 62-63 formuleres: "Byen skal være bæredygtig og give god trivsel for byens borgere."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at linje 77-82 formuleres: "Lokaludvalget bemærker dog, at byens klimasikring mod stormflod og vandstigninger tilsyneladende alene handler om beskyttelse mod stormflodshændelser mv., men undlader at belyse de to andre strategielementer i forbindelse med klimasikring, nemlig imødekommelse (leve med vandet) og tilbagetrækning (fjerne sig fra vandet). Disse to elementer bør også belyses i Kommuneplan 2024."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at linje 184-185 formuleres: "Samtidig er der igangsat en MKV-analyse af en udvidelse af den nordlige del af Refshalevej...".
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at linje 188-189 formuleres: "Endelig undersøges det - relateret hertil - om metrolinje M5 skal passere Margretheholm/Qvintus-området under eller over jorden,..."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om at kortet og teksten i linje 196 udgår af høringssvaret.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at linje 198-201 udgår af høringssvaret.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at linje 229 formuleres: "...betjene den lokale biltrafik i Margretheholm Havn-snittet, alternativt gøre den nuværende jordtransportvej permanent".
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at linje 231-233 formuleres: "d. Etablering af separat cykelsti/fortov langs den nordlige del af Refshalevej (jf. de to muligheder illustreret i kortet nedenfor)."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at linje 248-250 formuleres: "Vi ønsker, at der som led i den begyndende udvikling af Refshaleøen etableres en kanal fra Krudtløbsgraven til Margretheholm Havn. Formålet er, at mindre fritidsbåde..."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at linje 255-257 formuleres: "Vi er opmærksomme på, at en dokport er påkrævet, og at der er kulturmindeudfordringer, og hilser det velkomment, at der er afsat midler til en foranalyse af en sådan kanal."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Frode Neergaard om, at linje 317-318 formuleres: "Partikelforureningen er voldsomt sundhedsskadelig for mennesker og CO2-udslipet er stort."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jette Philipsen og Frode Neergaard om, at linje 323-324 formuleres: "Miljøbeskyttelsesloven beskriver, at når en miljøvenlig teknologi er kendt, skal den bruges."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Lars Josephsen og Asbjørn Kaasgaard om, at følgende tilføjes linje 409: "21. Lokaludvalget foreslår, at billeder (fotos) af generelle og genkendelige lokaliteter suppleres i den endelige udgave af Kommuneplan 2024 med tekster, der angiver passende identifikation af de pågældende lokaliteter (f.eks. navn, adresse eller lignende). Eksempler: pp 10-11, 12-13, 30-31, 34-35, 36-37 osv. (fortsæt selv listen)."
Lokaludvalget godkendte høringssvaret til Økonomiforvaltningen om Forslag til Kommuneplan 2024, som fremgår af bilag 1, med de tiltrådte ændringsforslag.