Mødedato: 25.09.2024, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Høringssvar om Forslag til Kommuneplan 2024

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar om Forslag til Kommuneplan 2024.

Indstilling

Indstilling om, 

  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Økonomiforvaltningen om Forslag til Kommuneplan 2024, som fremgår af bilag 1. 

 

Problemstilling

Økonomiforvaltningen har sendt forslaget til Kommuneplan 2024 i offentlig høring på Bliv Hørt-portalen i perioden 29. august - 24. oktober 2024.

Link til høringsmaterialet på Bliv Hørt-portalen: https://blivhoert.kk.dk/hoering/forslag-til-kommuneplan-2024

Forslaget til Kommuneplan 2024 sætter rammerne og retningslinjerne for hovedstadens udvikling de næste 12 år og bygger videre på visionen fra Kommuneplanstrategi 2023 for Københavns fysiske udvikling; ”Fremtidens klimavenlige hovedstad” med særligt fokus på disse fem temaer:

  • Hovedstadens byudvikling og mobilitet
  • Boliger og sammenhængende by
  • En by med erhverv og studiemiljø
  • En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid
  • Udvikling med respekt for byens sjæl.

Borgerdialog

Forslaget til Kommuneplan 2024 blev debatteret på Christianshavnerdagen den 8. september 2024. Fokus i debatterne var på dels havnen og dels sundhed.

I lokaludvalgsmødet den 28. august 2024 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående lokaludvalgsmedlemmerne Preben Møller Whitt, Claus Bendixen og Asbjørn Kaasgaard samt suppleant Jacob Fuchs til at udarbejde et udkast til høringssvar. 

Løsning

Arbejdsgruppen har genlæst lokaludvalgets høringssvar til den interne høring af Udkast til Forslag til kommuneplan 2024 og har vurderet at høringssvaret med få ændringer også er dækkende for lokaludvalgets holdning til Forslag til Kommuneplan 2024.

Udkastet til høringssvaret til Forslag til Kommuneplan 2024 tager derfor udgangspunkt i den interne høring, men har fået en ny indledning og en tilføjelse som handler om stormflodsikring. Tilføjelsen fremgår af linje linje 79-84 i udkastet til høringssvar, som ses i bilag 1. 

Det foreslås, at lokaludvalget godkender høringssvaret.. 

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 120.000 kr. til Christianshavnerdagen.

Videre proces

Når lokaludvalget har besluttet høringssvaret, lægger sekretariatet det på Bliv Hørt-portalen.

Den 12. december 2024 skal Borgerrepræsentationen vedtage Kommuneplanen endeligt.

 

Bilag

0.1.Link til Kommunens hjemmeside om Kommuneplan 2024:

https://kp24.kk.dk/

 

0.2. Link til arrangementer om forslaget til kommuneplan:

https://kp24.kk.dk/tag-del-i-planen/arrangementer-om-kommuneplanenen

Til top