Høringssvar om forslag til kommunens budget for 2020
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger ham til at sende et høringssvar om forslaget til kommunens budget for 2020 til Økonomiforvaltningen, jf. løsningsafsnittet.
Problemstilling
Den 23. september 2019 sendte Økonomiforvaltningen forslaget til kommunens budget for 2020 i høring i lokaludvalgene med svarfrist den 30. september 2019.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget svarer Økonomiforvaltningen, at pga. den korte høringsperiode har lokaludvalget ikke har nået at sætte sig ind i sagen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Når lokaludvalget har godkendt indstillingen, sender formanden et høringssvar til Økonomiforvaltningen.
Bilag
1. Forslaget til kommunens budget for 2020 (ikke på papir)
Beslutning
Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Jette Philipsen om at bemyndige formanden til at protestere til Økonomiforvaltningen over den korte høringsperiode for lokaludvalgene vedr. forslaget til kommunens budget for 2020 og tilkendegive, at det ikke er rimeligt.