B-sag: Borgermøde om lokalplanforslag for Dokøen
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Christianshavns Lokaludvalg er vært for et borgermøde om lokalplanforslaget for Dokøen sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen.
- at Christianshavns Lokaludvalg godkender, at Poul Cohrt, Asbjørn Kaasgaard og Jens B. Sørensen planlægger og gennemfører borgermødet sammen med sekretariatet og Teknik- og Miljøforvaltningen.
- at Christianshavns Lokaludvalg afsætter en ramme på 5.000 kr. til borgermødet. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
Problemstilling
Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget for Dokøen bliver behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i oktober 2019.
Teknik- og Miljøforvaltningen har foreslået lokaludvalget at holde et borgermøde sammen, mens lokalplanforslaget og tillægget til kommuneplanen er i offentlig høring, fx midt i eller i slutningen november.
Løsning
Det foreslås, at Christianshavns Lokaludvalg er vært for et borgermøde om lokalplanforslaget for Dokøen sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen .i novmeber 2019.
Poul Cohrt, Asbjørn Kaasgaard og Jens B. Sørensen repræsenterede lokaludvalget på pressemødet den 3. september 2019, hvor A.P. Møller Fonden præsenterede sit projekt for Dokøen. Det foreslås, at de planlægger og gennemfører borgermødet sammen med sekretariatet og Teknik- og Miljøforvaltningen.
Økonomi
Det foreslås, at lokaludvalget afsætter en ramme på 5.000 kr. til borgermødet og at pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.
Det vides endnu ikke, om lokaludvalget skal betale til borgermødet, men der kan fx blive tale om, at lokaludvalget betaler for annoncering af mødet i lokale medier.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at være vært for et borgermøde om lokalplanforslaget for Dokøen sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen.
- Lokaludvalget godkendte, at Poul Cohrt, Asbjørn Kaasgaard og Jens B. Sørensen planlægger og gennemfører borgermødet sammen med sekretariatet og Teknik- og Miljøforvaltningen.
- Lokaludvalget afsatte en ramme på 5.000 kr. til borgermødet. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.