Mødedato: 25.09.2013, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Christianshavns Lokaludvalg drøfter aktuelle sager på baggrund af en orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1. at Christianshavns Lokaludvalg tager arbejdsgruppernes orientering om deres virke siden seneste møde i lokaludvalget til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget drøfter aktuelle sager på bagrund af en orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Løsning

Arbejdsgrupperne mv. orienterer om deres virke siden seneste møde i lokaludvalget.

Arbejdsgruppen for Teknik, Miljø og Havnen
- Aktuelt

Arbejdsgruppen om Christiansholm
- Aktuelt

Følgegruppen vedr. Krøyers Plads
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Kultur, Skole og Fritid
- Aktuelt

Arrangørgruppen vedr. Christianshavnerdagen
- Aktuelt

Info-gruppen
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Sociale forhold, Sundhed og Omsorg
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christania 
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv
- Aktuelt

Alladin-gruppen (Burmeistergade, busslusen på Holmen)
- Aktuelt

Følgegruppen vedr. institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden
- Aktuelt

Følgegruppen vedr. multihallen
- Aktuelt

Følgegruppen vedr. Den Blå Rute
- Aktuelt

Det lokale miljøarbejde
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for mangfoldighed i det sydlige Christianshavn
- Aktuelt

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne holder møde med jævne mellemrum.

Beslutning

Arbejdsgruppen for Teknik, Miljø og Havnen 
Kirsten V. Andersen orienterede:
Arbejdsgruppen har haft besøg af en ejedomsejer fra Wildersgade. Han ønsker at bygge et etagebyggeri på en hjørnegrund på Wilders Plads, der falder ind i omgivelserne.
Arbejdsgruppen har haft besøg af Teknik- og Miljøforvaltningen og COWI Consult om trafiksaneringen i Prinsessegade.
Arbejdsgruppen har haft besøg af Refshaleøens Ejendomsselskab om trafikproblemerne på Refshalevej.
I næste møde vil arbejdsgruppen drøfte emner til årsplanen 2014 for det lokale miljøarbejde.

Jane Lytthans oplyste, at trafikgruppen på tværs af lokaludvalgene har aftalt at udarbejde materiale med spørgsmål om trafikproblemer, man er fælles om i bydelene. Et medlem af gruppen skal muligvis til møde med transportministeren.

Arbejdsgruppen om Christiansholm
Erling Ekegren oplyste,
- at der på lokaludvalgets hjemmeside ligger inspirerende rapporter fra RUC-studerende om den fremtidige anvendelse af Christiansholm.
- at arbejdsgruppen er ved at udarbejde et nyt kommisorium, som skal omhandle den permanente anvendelse af Christiansholm.
- at arbejdsgruppen har haft møde med de nye lejere på Christiansholm. Der er krav om, at de i deres lejemål har noget serviceorienteret som fx. en café.

Følgegruppen vedr. Krøyers Plads 
Poul Cohrt og Rigmor Winthrop oplyste, at der har været drøftelser med NCC om kunstudsmykning i terrænet.
Poul Cohrt gav udtryk for, at Følgegruppen generelt har svært ved at få indflydelse på de beslutninger, NCC træffer.
Rigmor Winthrop oplyste, at NCC har været nødt til at transportere jord væk ad søvejen, da man ikke har fået tilladelse til at fjerne heller i Strandgade.


Arbejdsgruppen for Kultur, Skole og Fritid
Ruth Plovgaard oplyste, at arbejdsgruppen har overværet Afrikansk Dans; et arrangement, som lokaludvalget har støttet. Arrangementet var en succes.

Arrangørgruppen vedr. Christianshavnerdagen 
Kirsten V. Andersen oplyste, at arrangørgruppen evaluerer Christianshavnerdagen på et møde den 10. oktober 2013. Her vil man også afslutte regnskabet for arrangementet. 

Info-gruppen
Jette Philipsen oplyste, at arbejdsgruppen er ved at forberede jultræsarrangementet og nytårskuren. Derudover arbejder man med opgradering af lokaludvalgets hjemmeside.

Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christania 
Richard Lee Stevens oplyste,
- at arbejdsgruppen har talt om udviklingen af Christiania
- at der har været en nedgang af salg af hash på Christiania, formentlig fordi salget er flyttet ud i byen.
- at Christianialisten deltager i valgmødet den 2. oktober.
- at overborgmesteren har besøgt Christiania sammen med Berlingske Tidende.
- at Christiania fylder 42 år.
- at Christiania er ved at opbygge en organisation i forhold til nyordningen for området.Organisationen er især fokuseret på at kunne håndtere byggetilladelser.


Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv
Jane Lytthans oplyste, at arbejdsgruppen har møde den 2. oktober 2013 med Teknik- og Miljøforvaltningen og deres konsulenter om projektet for Torvet.

Følgegruppen vedr. multihallen 
Bent Christoffersen oplyste, at følgegruppen er ved at nå til vejs ende, men at man drøfter, hvordan brugerindflydelsen i Hal C kan formaliseres, fx. i en brugerbestyrelse. Foreløbig deltager følgegruppen i et brugermøde den 7. oktober 2013, hvor en række praktiske tiltag skal besluttes.

Lokaludvalget bemyndigede følgegruppen til at fremme ønsket om en brugerbestyrelse.

Følgegruppen vedr. Den Blå Rute 
Gunnar Bloch-Pedersen oplyste, at  slidskerne ved Værftsbroen nu er indviet og taget i brug. Dog er der en konstruktionsfejl, som bliver rettet.

Det lokale miljøarbejde
Jens B. Sørensen oplyste, at formandskaberne for Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg har møde den 26. september 2013 med Miljøpunkt Indre By-Christianshavns ledelse om prioriteringen af opgaver i den resterende del af 2013.

Arbejdsgruppen for mangfoldighed i det sydlige Christianshavn
Poul Cohrt oplyste,
- at arbejdsgruppen har haft en drøftelse om referatet af mødet, man holdte i august måned.
- at der i arbejdsgruppen fortsat er stor afstand mellem synspunkterne vedrørende de udenlandske hjemløse i området, men at man dog er kommet nærmere hinanden.
- at forholdene i området er blevet bedre og at der er færre hændelser.
- at Fedtekælderen arbejder aktvt for at imødekomme de bekymringer, man har i området.
- at arbejdsgruppen har fået flere medlemmer, så dens fundament nu er bredere.
- at arbejdsgruppens næste møde er i oktober.
Til top