Mødedato: 25.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Gadegallerier

Christianshavn Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar vedrørende et forslag om flere gadegallerier til erstatning for det, der forsvinder ved udviklingen af Enghave Brygge.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Christianshavns Lokaludvalg godkender høringssvaret til Kultur- og Fritidsforvaltningen om gadegallerier, der fremgår af løsningsafsnittet.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen har med svarfrist den 13. august 2014 bedt om gode og konstruktive bud på, hvor der kan skabes nye interessante rammer for kunst i det offentlige rum, gerne med udgangspunkt i følgende spørgsmål:
  • Hvor kan der etableres nye gadegallerier i København på minimum 30 meter?
  • Hvorfor er dette sted egnet?
  • Ad hvilke kanaler skal kommunen annoncere etableringen af nye gadegallerier (både midlertidige pop-op gadegallerier og permanente)?

Kultur- og Fritidsforvaltningen modtager gerne billeder (inkl. adresser) af egnede steder/grunde, som kan være egnede til gadegallerier.

Formålet med høringen er at indsamle ideer og forslag, som kan bidrage til anbefalinger til Kultur- og Fritidsudvalget til erstatning af de rammer for kunst i det offentlige rum, som forsvinder ved udviklingen af Enghave Brygge.

Løsning

Sagen har været drøftet i arbejdsgruppen Teknik, Miljø og Havnen. På baggrund af drøftelsen foreslår formanden, at lokaludvalget sender følgende høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen:

"Kultur- og Fritidsforvaltningen har med svarfrist den 13. august 2014 bedt om bud på, hvor der kan skabes nye interessante rammer for kunst i det offentlige rum, erstatning af de rammer for kunst i det offentlige rum, som forsvinder ved udviklingen af Enghave Brygge.

Borgerdialog
På Christianshavnermødet den 11. juni 2014 drøftede lokaludvalget kort sagen med de tilstedeværende borgere. Der var følgende bemærkninger:
  • Vi har allerede to gadegallerier på Prinsessegade.
  • Gavle med malerier er godt.
  • Københavns Kommune behøver ikke at blande sig i det, det skal nok komme af sig selv.
Lokaludvalgets holdning
Christianshavn har mindst to gadegallerier på Prinsessegade, og det er et passende antal. I stedet foreslår lokaludvalget, at Kultur- og Fritidsforvaltningen sætter sig i spidsen for et projekt for at lavet flere gavlmalerier på Christianshavn. Der er plads til det. Lokaludvalget samarbejder gerne med forvaltningen og andre om et sådant projekt.

Med venlig hilsen

Poul Cohrt,
formand"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Høringssvaret fra lokaludvalget lægges på bliv hørt-portalen.

Kultur- og Fritidsforvaltningen oplyser, at der er følgende tidsplan: 
  • August-september 2014: Interessentinddragelse/Workshop
  • September-oktober 2014: Samling af anbefalinger samt fremlæggelse for Kultur- og Fritidsudvalget
  • Medio 2015: Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om pilotprojekt med byggepladshegn.

Beslutning

Godkendt.
Til top