Mødedato: 25.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Orientering fra arbejdsgrupperne mv

Christianshavns Lokaludvalg drøfter aktuelle sager på baggrund af en orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1. at Christianshavns Lokaludvalg tager arbejdsgruppernes orientering om deres virke siden seneste møde i lokaludvalget til efterretning.

Problemstilling

Lokaludvalget drøfter aktuelle sager på bagrund af en orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Løsning

Arbejdsgrupperne mv. orienterer om deres virke siden seneste møde i lokaludvalget.

Arbejdsgruppen for Teknik, Miljø og Havnen
- Aktuelt

Alladin-gruppen (Prinsessegade, Burmeistergade, busslusen på Holmen)
- Aktuelt

Arbejdsgruppen om Christiansholm/Papirøen
- Aktuelt

Arbejdsgruppen om realisering af projekter fra idékonkurrencen om havnen og kanalerne
- Aktuelt

Følgegruppen vedr. Krøyers Plads
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for Kultur, Skole og Fritid
- Aktuelt

Følgegruppen vedr. institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden
- Aktuelt

Arrangørgruppen vedr. Christianshavnerdagen
- Aktuelt

Info-gruppen
- Aktuelt 

Arbejdsgruppen for Sociale forhold, Sundhed og Omsorg
- Aktuelt

Arbejdsgruppen for mangfoldighed i det sydlige Christianshavn 
- Aktuelt
 
Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania
- Aktuelt

Task Force Pusher Street-gruppen
- Aktuelt

Det lokale miljøarbejde
- Aktuelt

Beslutning

Arbejdsgruppen for Teknik, Miljø og Havnen 
Kirsten V. Andersen orienterede:
  • Arbejdsgruppen opfordrer lokaludvalgets medlemmer og suppleanter til at deltage i arbejdsgruppen. Møderne holdes 15 dage før et lokaludvalgsmøde, næste gang den 12. august.
  • Arbejdsgruppen opfordrer til, at sagen om flytning af stoppested i Prinsessegade tages op i Task Force Pusher Street-gruppen. Der har været et møde på stedet, hvor det fremgik, at politiet ikke har påbudt flytningen og at det er forholdsvis sjældent, at busserne er udsat for æggekast mv.
  • Der holdes en aktivitetsdag ved Hal C den 30. august.
  • Der er givet en permanent tillladelse til en husbåd ved Langebrogade. Der må ikke være faste installationer ved bolværket.

Erling Ekegren oplyste, at arbejdsgruppen holder øje med, om arealerne på Quintus Bastion retableres efter at de har været anvendt til parkeringspladser i forbindelse med Eurovision Song Contest.

Jane Lytthans oplyste, at gadefesten i Prinsessegade, som lokaludvalget har givet tilsagn om at støtte, holdes den 27. juni.

Arbejdsgruppen om Christiansholm/Papirøen
Erling Ekegren oplyste, at arbejdsgruppen er i dialog med lejeren af Papirøen, om hvad der skal ske på øen, og med Nationalmuseet for at fremme lokaludvalgets vision om et center på øen om Danmark som kolonimagt.

Ulla Bo Skovvart oplyste, at kunstværket "Mågerne" indvies den 26. juni kl. 16.

 
Arbejdsgruppen om realisering af projekter fra idékonkurrencen om havnen og kanalerne 
Jane Lytthans og Ulla Bo Skovvart oplyste, at arbejdsgruppen har haft møde med de, der vandt 1. præmien, om, hvordan det kan udvikles til et projekt. Den 27. juni skal arbejdsgruppen mødes med Teknik- og Miljøforvaltningen om, hvor projektet kan placeres.

Lars Erik Lyndgaard Schmidt oplyste, at vinderne af 2. præmien er i gang med at finde ud af, hvordan kravene til indgangen til Kulturtårnet på Knippelsbro kan opfyldes.

Følgegruppen vedr. Krøyers Plads 
Poul Cohrt oplyste, 
  • at byggeriet går efter planen. Første blok er klar til indflytning i november 2014.
  • at det i folkemunde har det fået navnet "Hakkebøffen".
  • at Følgegruppen har bedt NCC om at nedtone det forhold, at der ikke er bopælspligt, i markedsføringen af byggeriet. 
  • at der den kommende tid vil skulle transporteres betonelementer gennem Strandgade.
  • at parterne strides om hvem, der har pligten til at vedligeholde broen til Wilders Ø, da man ikke ved, hvem ejeren er.
  • at udearealerne, herunder arealerne langs Inderhavnen, udføres som planlagt.
 Arbejdsgruppen for Christianshavns Torv 
Jane Lytthans og Ruth Plovgaard oplyste,
  • at anlægsarbejderne på  torvet er gået i gang og pågår frem til den 12. september 2014.
  • at nogle af de marmorblokke, der er blevet fundet i forbindelse med udgravningen til Krøyers Plads-byggeriet, vil blive anvendt på torvet til bænke og cykelparkering
  • at arbejdsgruppen vil fremlægge forslag til et nyt torveprojekt, der skal omfatte arealet ud mod Torvegade, herunder tilgængeligheden til busstoppestedet.
  • at arbejdsgruppen har haft møde med Superbrugsens butikschef, som er imødekommende over for forslag til ændringer af butikkens facade. Inden så længe skal butikken renoveres. Bl.a. flyttes indgangen  og der skal være udgang, hvor der i dag er en flaskeautomat. Butikschefen har ideer til, hvordan butikken kan være udadvendt med arrangementer på torvet.

Arbejdsgruppen for Kultur, Skole og Fritid 
Ruth Plovgaard oplyste,

  • at Christianshavnermødet den 11. juni havde haft deltagelse af ét medlem af Borgerrepræsentationen, Rune Dybvad, som oplyste, at der endnu intet er besluttet om samlokalisering af kulturenheder.
  • at Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet et papir med forskellige scenarier for Christianshavns Skoles fremtid; blandt scenarierne er en hel eller delvis flytning af skolen til Arsenaløen. På invitation fra skolens bestyrelse kommer overborgmester Frank Jensen til møde på skolen den 13. august. Hun og Asbjørn Kaasgaard deltager i mødet.
  • at borgere i bydelen har planer om at oprette en friskole på Holmen.
  • at Kultur- og Fritidsforvaltningen har udsendt materiale om brugerindflydelse, som arbejdsgruppen ser på med henblik på en indstilling til lokaludvalgsmødet den 27. august 2014.

Poul Cohrt oplyste, at borgmester Carl Christian Ebbesen besøger Beboerhuset i august måned.

Følgegruppen vedr. institutionsbyggeriet på Trekantsgrunden 
Poul Cohrt oplyste, at småbørnsinstitutionerne er rømmet. Den ene klargøres til Fritidscenter Bodenhoffs indflytning, som sker over sommeren. Derefter går nedrivningen i gang planmæssigt. Der har været nogle udfordringer med at få etableret bro fra grunden over Laboratoriegraven til Hal C, da det firma der havde givet tilbud, pludselig hævede prisen til det dobbelte. Forældrene forsøger at finde en alternativ løsning. 

Lokaludvalget bad sekretariatet opfordre Børne- og Ungdomsforvaltningen til at indkalde Følgegruppen til et møde, idet lokaludvalget ønsker en orientering om broen over Laboratoriegraven.

 Arrangørgruppen vedr. Christianshavnerdagen 
Linda Mathiesen oplyste, at der arbejdes på at få tilladelse til at lukke Torvegade, mens Christianshavnerdagen står på. Kommunen stiller formentlig scene og underholdning til rådighed for arrangementet. 

Info-gruppen 
Lotte Barfod oplyste, at lokaludvalgets seminar holdes den 21. august kl. 17.30-22.00. Sekretariatet sender en mail til lokaludvalgets medlemmer og suppleanter om det.

Poul Cohrt opfordrede lokaludvalgets medlemmer og suppleanter til at sende forslag til modtager af Havnens Pris 2014 til sekretariatet. Lokaludvalgets medlemmer kan ikke komme i betragtning til prisen. Havnens Pris er på 1. kr. pr. indbygger i bydelen, dvs. 11.043 kr.

Arbejdsgruppen for Sociale forhold, Sundhed og Omsorg 
Elin Johansson oplyste, at hun havde været til møde om kommunens ældrepolitik og til fernisering af sundhedshuset i Randersgade, der bl.a. skal betjene christainshavnerne, samt til et møde om, hvordan patienter fra Regionens hospitaler modtages af kommunerne, når de udskrives.

Poul Cohrt oplyste, at der i Østerbro Lokaludvalg er planer om et holde et orienterende borgermøde om sundhedshuset i Randersgade. Indre By Lokaludvalg ønsker ikke at deltage i planlægningen af mødet, da det ikke omhandler placeringen af sundhedshuset.

Lokaludvalget bad arbejdsgruppen om en indstilling med et udkast til en henvendelse til sundheds- og omsorgsborgmesteren om muligheden for, at Christianshavn bliver knyttet til sundhedshuset på Amager.
 
Arbejdsgruppen for mangfoldighed i det sydlige Christianshavn 
Poul Cohrt oplyste, at han er i kontakt med socialborgmesteren om et møde om hjemløseproblematikken. Mødet holdes formentlig i august måned.

Arbejdsgruppen for Christianshavn-Christiania 
Thorben Nielsen oplyste,

  • at arbejdsgruppen vil komme med et forslag til ændring i lokaludvalgets kommissorium
  • at arbejdsgruppen har ønske om, at lokaludvalget og andre kan deltage i planlægningen af gadefesten i Prinsessegade
  • at arbejdsgruppen har tanker om en idékonkurrence til en nudging-kampagne om affald på strækningen mellem Christianshavns Torv og Christiania efter weekender. Arbejdsgruppen er i kontakt med RUC-studerende om konkurrence-oplægget.
Task Force Pusher Street-gruppen 
Poul Cohrt oplyste, at næste møde er den 29. august 2014. I mødet skal deltagerne komme med input til design af en tilfredshedsundersøgelse.

Det lokale miljøarbejde 
Jens B. Sørensen oplyste,

  • at Miljøpunktet har stået for Green Walks, bl.a. i samarbejde med Sofiebadet og Christiania.
  • at Miljøpunktet har undersøgt mulighederne for at administrere et stort anlagt solcelleprojekt, men at man nu har lagt ideen død.
  • at Miljøpunktet har holdt sit årlige loppemarked.
  • at bemandingen i Miljøpunktet var påvirket af valgkampen op til valget til Europaparlamentet i maj måned.

Kirtsen V. Andersen oplyste, at hun deltog i kurset for lokaludvalgsmedlemmer om det lokale miljøarbejde. Her fik hun information om et cykeludlån fra en container på Prags Boulevard. På kurset havde man drøftet, hvad miljøarbejdet skal gå ud på og føre til. Man havde ligeledes drøftet, om puljeansøgere i deres ansøgning skal forpligtes til at redegøre for, hvordan de håndterer oprydning efter deres arrangementer.

Til top