Mødedato: 25.06.2014, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset Dronningensgade 34

Konklusioner på borgerdialogen om events

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte konklusionerne på den afholdte borgerdialog om events med henblik på en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget, Teknik- og Miljøforvaltningen, Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. At Christianshavns Lokaludvalg drøfter konklusionerne på borgerdialogen om events 
  2. At Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger formanden til at sammenfatte pointerne fra debatten i lokaludvalgsmødet og borgerdialogen til et brev til Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget samt de respektive forvaltninger.

Problemstilling

Lokaludvalget besluttede i mødet den 30. april 2014 at være medarrangør på Indre By Lokaludvalgs debatvognsarrangement om, hvordan bydelenes borgere og erhverv oplever de forskellige typer events for at få sat ord på, hvilke typer af events der af de to bydeles borgere opleves som en gevinst for bydelen, og hvilke der opleves som gener, samt hvorfor. Den konkrete anledning var afholdelsen af Eurovison Song Contest 2014 og de arrangementet, der var koblet på denne event.

Borgerdialogen havde til formål at give anledning til overvejelser i Københavns Kommune om, hvorvidt de samfundsøkonomiske og oplevelsesøkonomiske udgifter og gevinster ved større events. Debatvognsarrangement blev holdt på Bispetorvet i Indre By d. 22. maj kl. 15.30-17.30, hvor de forbipasserende kunne bevare et spørgeskema for borgere. Spørgeskemaerne har også været til elektronisk besvarelse via lokaludvalgets hjemmeside.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter resultaterne af borgerdialogen. Drøftelsen skal danne grundlag for en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget, Teknik- og Miljøforvaltningen, Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur- og Fritidsforvaltningen, som lokaludvalget bemyndiger formanden til at sende.

I bilag 2 ses konklusionerne på borgerdialogen, der blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Som det fremgår, er kun en lille andel af besvarelserne fra borgere med bopæl på Christianshavn. Svarene fra de christianshavnerne, der har deltaget, fremgår af bilag 1.

 
Indre By Lokaludvalg havde sagen på dagsordenen for i sit møde den 12. juni 2014, men udsatte den.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 2.400 kr. til borgerdialogen.

Videre proces

Formanden sammenfatter i samarbejde med sekretariatet debatten på lokaludvalgsmødet og resultaterne af borgerdialogen, og sender det som en henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget, Teknik- og Miljøforvaltningen, Kultur- og Fritidsudvalget, Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Beslutning

Lokaludvalget tog resultaterne af borgerdialogen om events  til efteretning.
Til top