Mødedato: 25.05.2016, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Evaluering af opdelingen af lokaludvalgets dagsordener i A- og B-sager

Christianshavns Lokaludvalg skal evaluere ordningen med opdeling af lokaludvalgets dagsorden i A- og B-sager.

Indstilling

 

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg evaluerer ordningen med opdeling af lokaludvalgets dagsorden i A- og B-sager.
  2. at Christianshavns lokaludvalg fortsætter ordningen med opdeling af lokaludvalgets dagsorden i A- og B-sager.

Problemstilling

 

I mødet den 25. november 2015 besluttede lokaludvalget, at lokaludvalgets dagsordener skal opdeles i A- og B-sager. A-sager er sager, som det forventes at lokaludvalget vil drøfte i lokaludvalgsmødet.  B-sager er sager, som det forventes, at lokaludvalget kan tiltræde umiddelbart uden drøftelse. Udgangspunktet for at indføre ordningen var, at lokaludvalgets dagsordener til tider er lange og at det tit sker, at lokaludvalgsmøderne overskrider tidsrammen på 3 timer.

Lokaludvalget ønskede at evaluere ordningen med A- og B-sager efter et halvt år.

Løsning

 

Om ordningen

Opdelingen af A- og B-sager fremgår af papirdagsordenen, som sendes til de lokaludvalgsmedlemmer, der har ønsket det. Endvidere fremgår opdelingen indirekte af dagsordenen, der udsendes med mail til lokaludvalget og som lægges på kommunens hjemmeside, idet punktet "Orientering fra arbejdsgrupperne mv." altid er den sidste sag på dagsordenen, der er foreslået som A-sag.

Opdelingen i A- og B-sager foretages inden lokaludvalgsmødet af formanden i samarbejde med sekretariatet og er tentativ. Er man som lokaludvalgsmedlem uenig i den foreslåede opdeling, skal man gøre formanden og/eller sekretariatet opmærksom på det senest når lokaludvalget behandler dagsordenspunktet ”Referat og godkendelse af dagsordenen”. Dvs. at man senest under dette punkt på dagsordenen tilkendegiver, at man ønsker en B-sag behandlet som A-sag og altså dermed tilkendegiver, at man ikke kan tiltræde indstillingen i sagen umiddelbart. 

Ønsket om at behandle en B-sag som A-sag kan være aktuelt, hvis lokaludvalgsmedlemmet har kommentarer til sagen og/eller har ændringsforslag og/eller har en protokolbemærkning. Et ønske om at behandle en B-sag som A-sag vil altid blive efterkommet.

Følgende faste punkter på dagsordenen er altid A-sager:

• Åben spørgetid

• Referat og godkendelse af dagsordenen

• Meddelelser

• Eventuelt

Desuden vil drøftelsessager og sager, hvor lokaludvalget skal vælge tovholdere, repræsentanter til at deltage i eksterne arbejdsgrupper, følgegrupper mv., altid være A-sager. Det samme gælder sager, som borgere tager op under punktet "Åben spørgetid".

Det har det været kutyme, at dagsordenspunktet med puljeansøgninger er blevet foreslået behandlet som B-sag.

Lokaludvalgets brug af ordningen

Nedenfor er en oversigt, som viser varigheden af de fem lokaludvalgsmøder, hvor ordningen med A- og B-sager har været afprøvet, samt hvordan lokaludvalget har brugt ordningen.

Lokal

udvalgs-­

møde

Varighed

Antal sager på dagsordenen

Antal B-sager foreslået

Antal B-sager be­hand­let som A-sag

Antal B-sager behandlet som B-sag

16.12.15

18.30-21.10

15

5

2

3

27.01.16

18.35-21.35

18+1

7

4

3

24.02.16

18.31-21.55

17

3

0

3

30.03.16

18.35-22.00

20+1

9

2

7

27.04.16

18.30-20.55

16

6

2

4

 

”+1” er antal sager på tillægsdagsordenen.

Evaluering

Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter og evaluerer ordningen med A- og B-sager.  Lokaludvalgsmedlemmerne Asbjørn Kaasgaard og Ruth Plovgaard har kort drøftet ordningen. De mener, at ordningen fungerer godt. 

Økonomi

 

Intet.

Videre proces

 

Afhænger af lokaludvalgets evaluering.

Beslutning

Lokaludvalget drøftede og besluttede at fortsætte ordningen med opdeling af lokaludvalgets dagsorden i A- og B-sager.

Til top