Mødedato: 25.04.2018, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Status på Christianshavnerdagene 17.-19. august 2018

Christianshavns Lokaludvalg skal tage en status på lokaludvalgets og Jubilæumsudvalgets Christianshavnerdage den 17.-19. august 2018 til efterretning.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. Christianshavns Lokaludvalg tage en status på lokaludvalgets og Jubilæumsudvalgets Christianshavnerdage den 17.-19. august 2018 til efterretning.

Problemstilling

INFO/Event-gruppen og Jubilæumsgruppen havde møde den 11. april 2018.

Løsning

I lokaludvalgsmødet den 25. april 2018 orienterer INFO/Event-gruppen mundtligt om  status på lokaludvalgets og Jubilæumsudvalgets Christianshavnerdage den 17.-19. august 2018.

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 120.000 kr. til Christianshavnerdagene.

Sekretariatet har på vegne af lokaludvalget søgt kommunens Arrangementspulje om 100.000 kr. Arrangementspuljen støtter logistiske rammeudgifter som renhold, opsætning af afspærringsmateriel, teltleje, elforbrug., etablering af scene mm.

Videre proces

INFO/Event-gruppen planlægger og gennemfører Christianshavnerdagene sammen med Jubllæumsudvalget og sekretariatet. 

Beslutning

Asbjørn Kaasgaard og Ruth Plovgaard orienterede om status på lokaludvalget og Jubilæumsudvalgets Christianshavnerdage den 17.-19. august 2018. Der er bl.a. planlagt 

  • Jubilæumsløb / Christianshavnermilen fredag aften
  • Brunch på Knippelsbro lørdag formiddag
  • Cirkus i Torvegade
  • Livemusik på Christianshavns Torv lørdag aften
  • Filmforevisning med Knippelsbro som lærred lørdag aften
  • Kunsthåndværk- og loppemarked langs kanalen søndag    
  • Regatta
  • Politiske debatter
  • Sporvognen linje 8 på  besøg.

Lokaludvalget bad Asbjørn Kaasgaard om en oversigt over det foreløbige program. Med den bemærkning tog lokaludvalget orienteringen til efterretning.


Til top